What Makes You Beautiful /Harry Styles

Epilog

8 måneder senere*

-Roses synsvinkel

"Det skal nok gå babe. Jeg ved du nok skal klare det," Harry prøver at opmuntre mig. Jeg skal ind til eksamen om lidt. Om lidt skal jeg finde ud af om de sidste 4 år af mit liv har været spild.

Ej, okay det er måske rigeligt at sige sådan, Rose!

"Jeg er nervøs," siger jeg. Jeg er virkelig nervøs, hele min krop ryster og jeg kan ikke sidde stille. Jeg går frem og tilbage, og kan bare ikke stå stille.

"Det er okay at være nervøs," Harry tager fat i mine skuldre, så jeg står stille. Han kysser mig blidt på panden. "Jeg tror på dig, jeg tror på du nok skal bestå," han lægger sine arme om mig.

"Tak," siger jeg ind i hans brystkasse.

De sidste mange måneder er der faktisk ikke sket det helt vilde. Jeg har selvfølgelig mødt Harrys familie. De er nok de sødeste mennesker på denne jord, som jeg noglesinde har mødt. Jeg har specielt knyttet et godt bånd til Gemma, hun er så sød. Også er jeg blevet rigtig gode venner med Sophia, Liams kæreste. One Direction er taget på turne igen, men Harry fik et par dage fri, for at støtte mig til min eksamen. 

Ellers er der faktisk ikke sket det helt store. 

Jeg er stadig gode venner med Sarah, der er der ikke sket noget nyt. Daisy har stadig været efter mig i skolen, men det slutter heldigvis nu. Harry og jeg bor stadig hver for sig, men det ændre sig nok ikke om længe. Vi har snakket lidt frem og tilbage om at flytte sammen, så det er nok snart, i hvert fald så flytter jeg ind i hans hus, når det engang sker. 

"Rose? Er du klar?" Min lærer stikker hovedet ud af døren.

"Ja." Harry giver min hånd et klem inden jeg går ind. Han mimer 'good luck' med sin mund lige inden jeg går ind af døren.

=/=/=/=

Da jeg kommer ud af døren, ser jeg Harry sidde nede på gulvet op af væggen, og trille tommelfinger. Han kigger op på mig, og smiler.

"Hvordan gik det?" Spørger han.

"Det ved jeg ikke," jeg sætter mig ned ved siden af ham. Han tager min hånd. "Jeg tror vel det gik fint nok," jeg hviler mit hovede på hans skulder. 

"Jeg tror du gjorde det godt!" Smiler Harry, og giver min hånd et klem.

"Tak." For at være helt ærlig, så synes jeg, at jeg gjorde det elendigt. Jeg troede aldrig jeg skulle sige dette, men lige nu vil jeg være glad for at få 02. Og hvorfor må man ikke bare for karakteren af vide med det sammen. Vente tiden dræber mig. Virkelig. 

Jeg tager en dyb indånding, da jeg bliver kaldt ind i lokalet igen.

=/=/=/=

Jeg kommer ud af lokalet igen. Harry rejser sig op med det samme. Tårerne triller ned af mine kinder, jeg kan ikke tro det.

"Rose? Hvad skete der? Er du okay?" Han trækker mig ind i et kram, og kysser mig i håret. Jeg nikker stille.

"Jeg fik 10," græder jeg. Det er rene glædestårer, nogle vil nok synes det er underligt, men det synes jeg ikke. Jeg havde været så nervøs, og troede at jeg ville få 02. Da jeg fik af vide, at jeg havde fået 10 kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg blev så glad. JEG ER FÆRDIG MED SKOLEN. 

"Er det rigtigt?" Harry kæbe ligger nede på gulvet. Jeg nikker. Harry løfter mig op og svinger mig rundt i luften. "Tillykke Rose! Jeg er så stolt af dig," smiler han og giver mig et kys på munden. Jeg vifter med mit eksamensbevis, som jeg står med i hånden. Harry tager det ud af min hånd og kigger på det. Han smiler helt vildt. "Du skal have det op og hænge," siger han og hentyder til beviset. Jeg nikker. Jeg er helt mundlam. Ved slet ikke hvad jeg skal sige. "Kom lad os tage ud og fejre det!" Udbryde Harry og tager min hånd.