Der er nu gået to uger siden jeg kom tilbage til London. To uger siden jeg så Harry. To uger jeg fortalte jer om min hemmelighed. Er okay den betyder ikke så meget for jer. Nok mest for mit og Harrys forhold, men skal vi ikke bare glemme lidt om den hemmelighed, også kan jeg fortælle lidt om hvad der er sket de sidste uger?
Nej?
Nå, det var synd, for som sagt er den første, der får det af vide er Harry. Hehe.
Harry og jeg har ringet sammen hverdag. Den længste samtale vi havde var her den anden dag, den var på 45 min. Lidt utroligt nu når man skulle tro, at de drenge har så travlt. Men vi har snakket sammen hverdag og det var dejligt at høre hans stemme. I miss his voice, men den er jo også perfekt.
Hihi.
Vi skriver også sammen dagligt. Hele tiden, efter Sarahs mening - men hun har intet at sige i denne situation. Men Harry og jeg prøver at holde kontakten så godt så muligt. Det er jo det svære ved et langdistanceforhold, men synes nu at vi gør et godt team.
Daisy har ikke været særlig meget efter mig over i skolen efter vores diskussion - som jeg vandt - jeg tror hun er lidt, tja jeg ved ikke lige hvilket ord jeg leder efter, altså jeg tror ikke hun er bange for mig, men det er som om hun undgår mig. Det har jeg det også helt fint med. Hvis det stod til mig måtte hun skride af helvedes til. Så ville min verden på 0,5 lige blive meget bedre.
Men det eneste, som kan gøre min verden meget bedre er Harry. Suk. Jeg savner ham helt vildt. Jeg savner ham mere end en teenagerpige hvis mobil er til reparation. Så ja, i kan hvis tydeligt se hvor meget jeg savner den søde skid.
Der går ikke et sekund uden jeg tænker på ham. Om aften når jeg ligger mig ned i min seng, og kigger over på den anden halvdel. Hvor der er tomt. Jeg savner min puttepartner. Jeg siver ikke nær så godt, end i Harrys arme. I Harrys muskuløse, tatoveret arme. Jeg burde giftes med Harrys arme, jeg elsker dem jo så højt, og snakker ikke om andet.
Ej Rose, der brød du lige skørhedsgrænsen. Jeg tror, jeg skal tage til psykolog, HA.
Ej, det var bare en joke. Altså ikke det med Harry, for ham savner jeg meget. Rigtig meget! Der er heldigvis 'kun' to uger til jeg skal se ham i et par dage, også skal han afsted igen. Jeg kan ikke klare savnet. Det er alt for stort. Jeg tror aldrig jeg har følt noget på denne måde før. Jeg har nok aldrig været rigtig forelsket.
Da jeg var de 13-14 år, gik jeg rundt og troede jeg var i forelsket i alle. At jeg først var forelsket i den ene dreng, så var jeg forelsket i den anden dreng. Og sådan gik det på runde hele tiden med alle drenge. Jeg var også engang forelsket i Sarah, ihvertfald lidt. Men alle piger har vel været lidt forelsket i en anden pige før, ikk?
Ikk?
Nå, men det er ikke min pointe. Jeg mener bare at jeg aldrig har været rigtig forelsket. Kun de små crush hist og her. Jo, også mit teenagercrush på Zac Efron, men han er jo også for dejlig - og det er alle piger forhåbenligt enige med mig i!
Jeg har aldrig haft denne sommerfugle fornemmelse i maven når jeg tænker på Ham. Aldrig grædt en hel flyvetur hjem, fordi jeg ikke fik sagt 'De tre magiske ord' til Ham. Harry, min dejlige skat!
******
Undskyld for de korte, og kedelige kapitler her for tiden. Jeg lover det snart bliver spændende igen!
Men jeg har meget travlt med lektier, så det tager meget af min tid!
Regner med at Roses hemmelighed bliver afsløret senere på ugen, men er ikke 100P sikker!
Hvad tror i hendes hemmelighed er?
XOXO...
ESTÁS LEYENDO
What Makes You Beautiful /Harry Styles
FanficRose har altid været træt boybands, det har aldrig sagt hende noget. Uanset om det så var Backstreet Boys, 'N Sync eller det lidt nyere boyband One Direction. Det har aldrig gjort det bedre, at hendes bedste veninde, Sarah, var så forelsket i speci...