What Makes You Beautiful /Harry Styles

The three magic words

- Roses synsvinkel

Et par dage senere*

Sarah og jeg sidder og snakker. Vi har spisepause over i skolen. Vi sidder ved vores sædvanlige bord i kantinen. Jeg tager en bid af min burger.

Ja, I hørte rigtig! Burger, i kantinen. Det er første gang vi har fået det, mens jeg har gået på skolen. Og som jeg har sagt før, så har jeg gået her i 3 år. Det kan næsten kun blive en god dag.

Uff, der var jeg for hurtig. Daisy og hendes to følgetropper kommer gående hen mod os.

"Hva' så Roselle? Hvordan går det med Harry?" Siger Daisy og griner smørret.

"Stop med at kalde mig for Roselle!" Hvæser jeg.

"Hmm NEJ. Men du svarede ikke på mit spørgsmål, hvordan går det med Harry?" Siger hun igen og smiler falsk.

"Det ved du udemærket godt selv," siger jeg.

"Det er jo rigtigt, du var ham utro. Roselle var Harry Fucking Styles utro! Det må jeg sige, godt gået!" Håner hun. Jeg kigger ned i bordet og prøver på at finde på noget, jeg kan sige igen. Hun ramte mit svage punkt.

"Kan du ikke bare skride, og så blande dig udenom Roselles liv!" Siger Sarah igen. Jeg kigger strengt på hende, hun kaldte mig for Roselle. Hun mimer undskyld med læberne.

"Gå nu bare!" Sukker jeg og fortsætter. "Hvad får du overhovedet ud af at mobbe mig? Du er garanteret bare jaloux over, at jeg kunne score Harry og du ikke kunne."

"Du har ingen ide om hvad jeg er i stand til!" Hvæser hun og drejer om på hælen og går hen til sit bord. Jeg mimer 'wauw' med munden. Sarah griner i sin hånd. 

=/=/=/=

Jeg er lige kommet hjem fra skole. Det jeg sagde tidligere om det vil blive en god dag. Tja, jeg tog fejl. Da jeg skulle rejse mig, fordi vi havde fået fri, faldt jeg  over mine egne ben. Jeg landede lige ned på min røv og alle begyndte at grine og pege af mig. Jeg skyndte mig at tage mine ting og løbe ud til min bil. Jeg skulle bare hjem med det samme.

Nu er jeg endelig hjemme igen. Jeg har skiftet tøj til noget mere behageligt. Kender I ikke den følelse af når man lyner sine stramme bukser ned, også føltes det bare som om hele verden er lysere, altså man trækker bare vejret meget bedre og man kan ånde let ud. Altså den følelse kender jeg alt for godt, men jeg går jo også næsten hele tiden i stramme bukser. Jeg var også tæt på at tage min BH af, men jeg vil helst ikke have, at folk skal misforstå mig. 

Okay, der gik du over grænsen Rose!

Sarah og jeg er stoppet med at snakke om Harry efter hendes mislykkedes forsøg på at gøre det hele bedre her den anden dag. Hun gjorde det kun værre. 

Jeg ville ønske jeg havde en tidsmaskine, så jeg kunne ændre det jeg havde gjort. 

Jeg smider mig ned i sofaen, og tænder for fjernsynet. Der er intet spændende, seriøst! Medmindre man er til et program om dyr. Ikke mig, sorry. Det keder mig. Jeg slukker fjernsynet igen. Jeg rejser mig op fra sofaen og går hen til mit vindue. 

Jeg kigger ned på gaden. Folk, der går. Nogle går hurtigere end andre. Det er dem som har travlt i livet. Dem, som skal skynde sig til metroen eller skal skynde sig og købe noget i butikkerne inden de lukker. F.eks. ham der! Der går en mand nede på gaden han ser ud til at have travlt. Hans kone/kæreste har sikkert fødselsdag eller noget. Det har han glemt, så han skal nå at købe noget inden det er for sent, og hvis han ikke når det, så BUM han er single. 

Wow, crazy fantasi jeg har mig. Alt jeg ser og hører her for tiden, vender jeg til noget negativt. Jeg kan ikke gøre for det.

Ej, det jeg mener er, at vi mennesker har for travlt i livet. Vi har fortravlt med at enten at leve i fortiden eller fremtiden. Vi har for travlt med at spekulere over, hvad man kunne have gjort anderledes, for at score det ene mål i en vigtig fodboldkamp. Eller så har vi for travlt med at spekulere over vores fremtid. Vi tænker for meget over at inden vi fylder tredive skal vi have mand og mindst 2 børn. Det er på en måde latterligt, men alle mennesker gør det. Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde jeg aldrig havde tænkt på noget af det. Men jeg er også en pige, det er vel anderledes, ikk? Ikke også?

Mine tanker bliver afbrudt af dørtelefonen. Hvem i alverden kunne det være?

Jeg går den lange vej hen til dørtelefonen - okay, der er måske maks fire meter, men som den dovenskid jeg egentlig er, så er det meget langt. Jeg går hen og tager røret op til øret.

"Ja?" siger jeg og afventer svar. "Hvem er det?"

"Det er Harry?" Den dybe stemme er ikke til at tage fejl af. Det er Harry. Den Harry. Jeg trykker på lås op knappen, så han kan komme ind. 

Gad vide hvad han vil? Jeg troede han var på tour. Jeg kigger hurtigt ned af mig selv. Jeg har kun nogle små nat shorts og en stor T-shirt. Jeg kan høre fodtrin komme tættere og tættere på. De bliver højere og højere jo tættere de kommer på. Jeg kan umuligt nå at skifte til noget andet tøj.

Jeg kan høre nogle banke på døren. Jeg står i kort tid og overvejer om jeg skal åbne døren, men jeg er jo ikke en idiot.

Min hånd nærmer sig dør håndtaget, da jeg trækker ned i den og åbner døren, kører der millioner af tanker igennem mit hovedet. De kører lige så hurtigt som et fly, der skal til at lette fra jorden. 

Jeg åbner døren og ser ham. Han står og kigger ned i jorden. Hans fødder bevæger sig lidt, da han kigger op på mig og direkte ind i mine øjne. Hans grønne øjne har et helt andet skær, end de plejer. De er lige så dybe som de plejer, men de udstråler noget andet... Sorg?

"Hey," Okay Rose, var det, det eneste du kunne komme i tanke om at sige?

Harry tager en dyb indånding. Han åbner munden, men der kommer intet ud. Han får sig taget sammen og siger endelig noget.

"Rose, sig det," mumler han.

"Hvad?"

"Hvis du vil have mig tilbage, så sig de tre magiske ord!" Jeg står helt stille. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved godt hvad han mener, men jeg er lammet. Før jeg overhovedet opfatter det. Kan jeg mærke en tåre dale sin vej ned af kinden. Hvorfor græder jeg? Jeg tager hurtigt min hånd op til min kind, og tørre tåren hurtigt væk med min håndryg. Jeg får mig endelig taget sammen.

******

Well, så fik i også et kapitel igen i dag - selvom jeg stadig er halvsyg. 

Der kommer mere i morgen, så don't you worry!

XoXo...