What Makes You Beautiful /Harry Styles

There are something I didn't told ya!

"Så snakkede jeg med drengenes stylist Lou.."

"Omg! Snakkede du med Lou!? Er hun ikke sød? Jeg tror hun er virkelig sød!" Afbryder Sarah, mens jeg er ved at fortælle om turen.

"Hvad var det jeg sagde om at afbryde?" Fnyser jeg.

"Sorry!"

"Men Lou mente, at jeg elskede Harry og at jeg skulle sige det til ham hurtigst muligt. I lufthavnen skulle jeg til at sige det til ham, men han afbrød mig. Jeg kom ind i flyet og fortryder jeg, at jeg ikke sagde det til ham. Så jeg rejser mig op for at gå ud af flyet, men bliver stoppet af en stewardesse. Jeg kommer op og diskutere med hende, og hun tvinger mig ned på min plads igen. Så jeg fik aldrig sagt til Harry, hvad jeg følte for ham. Og det var også grunden til, at jeg havde grædt," fortæller jeg og tager en dyb indånding.

"Jeg gad godt give hende stewardessen en lammer," siger Sarah og knytter næverne.

"Du aner ikke hvor mange gange jeg havde lyst til at slå hende ned!" Siger jeg og knytter næverne. "Jeg håber virkelig hun fortryder sine handlinger!"

Sarah og jeg sidder hjemme i min stue. Min kuffert står stadig i døren. Jeg nåede kun at smide mine sko, hænge min jakke op på en knag inden jeg smed mig ind på min sofa, og Sarah fulgte trop. Vi har siddet og snakket i langtid. Om min tur med One Direction. 

Sarah synes stadig det er urealistisk, at jeg er venner med en verdens mest kendte boybands, og endda kærester med en af dem. Men hun har jo også været mega fan af dem fra starten.

Vi bestiller en pizza. Ingen af os orker at lave mad, eller at køre efter McDonalds. Hvorfor kunne McDonalds ikke gøre så man kunne bestille mad hjem. Det ville de jo tjene millioner af penge på. Det ville jeg ihvertfald udnytte. 

Okay, måske er det ikke en god ide, jeg bliver jo bare fed. Men jeg skal jo ikke score, så lidt en god ide er det jo, hihi.

Der går nok cirka en halvtime inden vores pizza kommer. Det er nok den længste pizza jeg har ventet på. Wow, der er meget jeg skal klage over her på det seneste. Vi sidder og spiser den lidt i stilhed da min telefon ringer.

'Harry'

"Undskyld, men jeg bliver nødt til at tage den!" Undskylder jeg over for Sarah og går ind på mit værelse.

"Hey Babe!" Harrys sprøde stemme kan høres gennem røret.

"Hej Harry!"

"Hvad laver du?"

"Er sammen med Sarah. Du ved snakker og spiser pizza!"

"Undskyld jeg forstyrre jeg vil bare spørge om du kom godt hjem. Men det kan jeg så høre på dig, at du gjorde!"

"Ja, udover jeg havde en diskussion med en stewardesse!"

"Havde du en diskussion? Med en stewardesse? Hvad diskuterede i om?"

"Det er lige meget. Det eneste, som ikke er lige meget er at hun er i bitch!" Jeg kan høre Harry grine i den anden ende af røret.

"Det er godt du har dine meninger Babe! Men jeg skal smutte igen. De andre drenge kalder!"

"Det er i orden skat, vi ses!"

"Ses baby!" Også lagde han på. Jeg sukker og går ud til Sarah, som tydelig vist har spist resten af pizzaen.

"Hvem snakkede du med?" Spørger hun nysgerrigt.

"Harry," sukker jeg.

"Årh sweety!" Siger hun og trækker mig ind i et kram. Vi snakker lidt om Harry.

"Ved hele skolen godt om Harry og jeg?" Spørger jeg.

"Det var et dumt spørgsmål!" Siger hun. Jeg kigger underligt på hende. Hun sukker. "Hvis hele verden ved det, tror du så ikke også at skolen ved det?" Jeg trækker på skulderne. "Ja, alle ved det!"

Det er godt at det er lørdag, så jeg ikke skal i skole i morgen. Men efter søndag kommer mandag, og mandag er skoledag. Det gider jeg virkelig ikke, men jeg har jo ikke været i skole de sidste par uger, så det er nok ikke en god ide at skippe skolen de næste par uger. 

"Kom, så hjælper jeg dig med at pakke ud!" Siger Sarah og tager fat i min hånd og trækker mig med ud til min kuffert. Jeg kigger skeptisk på hende. "Jeg mener det jeg vil virkelig gerne hjælpe dig!"

"Okay så!" Siger jeg og griber fat i min kuffert og trækker Sarah ind på mit værelse. Tænk hun meldte sig frivilligt. Hun ved jeg godt kan være lidt Monica agtig.

Jeg hunser rundt med Sarah, mens vi pakker ud. Jeg har det sjovt, men det ser ud til Sarah har fortrudt hun meldte sig frivilligt. Hehe. 

Sarah smider sig ned i en stol, og sukker.

"Du må godt tage hjem Sarah," siger jeg og smiler til hende.

"Jeg er træt, så ja jeg jeg tager hjem nu! Vi ses," siger hun og er hurtigt ude af døren. Hun tror sikkert jeg tvinger hende tilbage for at hjælpe. Det kunne jeg aldrig finde på. Okay, måske lidt. Hihi.

Jeg pakker det sidste ud og får ryddet lidt op rundt omkring i lejligheden, da min telefon ringer. Jeg kigger på displayet. Ikke ham. Jeg lægger på. Gider virkelig ikke snakke med ham. Han bliver ved med at kontakte mig. Ad!

Tja, der er noget jeg ikke har fortalt jer endnu.

Det har noget af gøre med ham, som ringede. Men er ikke klar til at sige det endnu. Der er ingen der ved det. Ikke min far. Ikke Harry. Og ikke engang Sarah, og jeg plejer at sige alt til hende. Men han var en undtagelse. Suk. 

Men I finder ud af det på et tidspunkt. Men skal først sige det til Harry. Han skal være den første, der får det af vide. Han bliver sikkert sur.