What Makes You Beautiful /Harry Styles

Tonight!?

Det var søndag i dag. Næsten en uge siden jeg sagde farvel til drengene. Næsten en uge siden Harry kyssede mig, og efterlod mig i chok.

Jeg har ikke sovet de sidste mange nætter. Jeg lå og tænkte. Lå og tænkte på kysset.

Hvorfor skulle det også lige gå mig så meget på? Hvorfor kunne jeg ikke være ligeglad?

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg følte, eller hvad jeg skulle mene om det.

Hvilket slags kys var det mon? Det spørgsmål kørte meget igennem mit hovedet. Var det en venskabeligt farvelkys? Et kærlighedserklæring kys? Eller skulle han bare prøve noget?

Jeg havde lyst til at slå mig selv. Jeg havde ikke fuldt med i skolen de sidste mange dage. Sarah havde flere gange fået et flip på mig, fordi jeg ikke havde hørt efter hvad hun havde sagt.

Det var ikke ligefrem mit første kys. Tvært imod. Det stjal Steven i Syvende klasse under s, p eller k.

En knap så lækker måde at miste sit første kys på.

Men hvis Harry havde kysset mig, fordi han elsker mig, ændrer det jo på en måde også mit liv. Men jeg elsker jo ikke ham.

Eller gør jeg?

Harry og jeg havde også snakket sammen hverdag. Men det var som om ingen af os turde at komme ind på 'kysse' emnet. Vi havde kun snakket om det vi havde lavet den dag osv. Ikke nogle særlig spændende ting. Men så igår smed Harry bomben! Han sagde ordret:

"Hør Rose, jeg tænkte på om du ville komme og besøge mig. Være med på touren i nogle uger?"

Jeg var mundlam. Vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg åbnede munden, men der kom ingen ord ud. Det var først, da Harry spurgte om jeg var tilstede, at jeg kunne få nogle ord ud.

"Jeg vil rigtig gerne, men Harry jeg har ingen penge." Sukkede jeg.

"Jeg betaler. Please, Rose! Jeg savner dig!"

"Harry, det er kun 5 dage siden vi sidst så hinanden," grinte jeg.

"Ja det er meget, ikk? Kom nu bare med!"

"Fint! Jeg skal bare snakke med min far først!" Jeg kunne høre han sagde 'Yes'. Jeg grinte. "Det er ikke et ja endnu!" Råbte jeg, og så lagde jeg på.

Nu sidder jeg her med mobilen i hånden. Søndag formiddag, og har stadig ikke snakket med min far. Jeg har ikke fortalt ham om Harry, måske en dårlig ide nu hvor jeg skal til at overtale ham om at tage med Harry på tour. Jeg taster hans nummer ind. Jeg trykker på det grønne rør og sætter mobilen op til øret. Den bipper 3 gange.

"Hallo?" Min far dybe stemme kan høres på den anden side af røret.

"Hej det er Rose!"

"Hej skat, det er far!" Min fars stemme blev munter. "Hva' så? Hvad laver du?"

"Ikke så meget lige nu, har lige lavet forud i lektier!" Lyver jeg. Jeg har lagt på min fede røv og set 'Friends' på Netflix. Men jeg må jo nødt til at fedte lidt for ham. Bare en smule.

"Det var dejligt at høre, min skat!" Siger han og tror med det samme på mit fedteri.

"Hør her far, jeg lige høre, hvad du synes om det her. Du kan ikke bestemme om jeg skal gøre det eller ej. Men jeg vil godt høre din mening."

"Spyt ud!"

"Jeg har en ven, drengeven, som er med i et verdenskendtband. One Direction, jeg ved ikke om du har hørt om det. Men han har inviteret mig med på deres tour. Han sagde, han vil betale, men jeg ved det ikke helt. Det er i cirka 2 uger. Kan du give mig et råd? Og ikke sig du skal følge dit hjerte! Eller lever, milt, lunger eller et andet organ."

Han griner lidt.

"Jeg er ked af at sige det, skat. Men det eneste rigtige at gøre er det, du synes er rigtigt. Du skal aldrig lade dig tvinges til noget, du ikke har lyst til."

"Årh, hvorfor kunne du ikke bare være en forælder, der siger sin mening!"

"Det er vist ikke lige den rigtige måde at opdrage på," griner han.

"Nej, okay. Tak for rådet far. Jeg skal nok ringe og fortælle, hvad jeg finder ud af." Lover jeg.

"Vi ses, skat! Elsker dig meget højt!" Siger han og lægger på.

Jeg smider mig ned i sofaen, tager en pude, skriger i den. Det hjælper. Lidt. Overhovedet ikke.

Jeg finder min mobil frem, og taster Sarahs nummer. Jeg sidder og kigger lidt på det, men vælger at slette det igen. Hvis jeg ringer til hende, vil jeg bare få en lang forklaring på, at det var dumt at forlade skolen i to uger, og jeg ikke kunne forlade hende alene. Jeg taster Harrys nummer ind. Jeg tror jeg har besluttet mig.

"Hallo?" Harrys dybe stemme lyder i telefonen.

"Hej Harry, det er Rose!"

"Hej Rose, dejligt at høre fra dig!"

"Jeg har besluttet mig."

"Har du! Hvad så? Skal du med på tour med drengene?" Jeg kunne lige forstille Harry havde sit kække smil på.

"Jeg tager med!"

"Yes! Rose du kommer ikke til at fortryde det. I promise!"

"Hvornår skal jeg så afsted?"

"I aften."

"I AFTEN! Hvad jeg kan ikke nå at pakke, og hvad med Sarah?"

"Jeg sender en bil ud, som henter dig omkring klokken 19.00. Og Sarah skal nok klare sig uden dig i et par uger."

"Okay fint, men så skal vi også lægge på nu, ellers når jeg det aldrig."

"Ses, babe!" Siger han og lægger på.

Jeg skynder mig at finde min kuffert frem og pakker næsten alt mit tøj. Jeg aner jo ikke, hvad jeg mon kunne få brug for.

Jeg vælger også lige at lave en hurtig hovederengøring. Det er jo nederen at komme hjem til en rodet lejlighed. Jeg skifter hurtigt til nogle behagelige løbebukser og en grå hættetrøje. Hvis mine planer holder, skal jeg sove i flyet. De er helt over i Australien.

Bilen kommer præcis klokken 19.00. Jeg sætter mig ud i den, og den kører mig til lufthavnen. Jeg bliver gennet hen til et special område. Jeg skal med privatfly. PRIVATFLY. Hvor vildt er det lige! Jeg sætter mig ind i flyet, spænder mig fast også letter vi. Mine planer holder. Jeg sov under hele turen. Der skal ikke meget til før jeg bliver træt.

Jeg vågner igen, da vi skal lande. Jeg har sovet mig igennem hele flyveturen. Ret vildt egentligt! Jeg bliver gennet ud af flyet, og hen i bil med chauffør. Også kører vi. Hen til drengene.

*********

Hej alle mine skønne læsere!

Sorry, for det kedelige kapitel, men skrev det i går aftes og er virkelig træt.

Der skulle gerne komme mere i morgen, men ved ikke hvornår, fordi jeg skal til fest senere i dag

XoXo