Hei Allesammen!!! JEG ER TILBAGE! Vildt ikke? Næ.. Nå men nu skal i høre, jeg kan seriøst ikke stoppe denne fanfik, jeg nyder hvert sekundt når jeg skriver den!:* Så hvorfor læser i ikke med igen? LOVE YA ALL. LÆS MED NU!!!
------------------------------------------------------
Jeg løb ud i entrén og tog min sko i hånden og jakken i den anden og skyndte mig væk. Jeg ville væk for alt og alle. Det her er seriøst ikke Anthon? ELLER DETTE ER IKKE MIG. Jeg har forandret mig, jeg er bare en lille forkælet pige. Anthon fortjener en som er kendt... En der er bedre, en som vil gøre alt for ham. Selvfølgelig vil jeg gøre alt for ham. Men det har han ikke indset. Eller ikke endnu.
Jeg løb hjem, jeg kiggede en sidste gang bag mig før jeg ikke kunne se Anthon bag mig, jeg skyndte mig oppe på mit værelse og tog barber bladet fra skuffen og tog min trøje af, jeg skulle lige til at skære i min blodåre inden døren blev skubbet af Anthon. Med min mor bag ham. Jeg skyndte mig at skære i mig selv. Det gjorde ondt... Meget ondt. Så jeg skreg af smerte. Det føles alligevel godt. Inden jeg nåede at tænke mig om brød min mor ud i gråd og Antjon skreg "NEEEEEJ (D/N)" "Det slut Anthon, Farvel for altid" inden jeg nåede at sige farvel til min mor blev alt sort.
------------------------------------------------------
Hey, ja dig? Hvorfor er du ude på gaden midt om natten? Jeg kiggede forvirret på manden og opdagede at jeg stod i undertøj med blod udover det hele. En tåre trillede ned ad min kind og varmede min kind. Jeg begyndte småt at løbe. Selvom jeg ikke vidste hvor jeg var løb jeg. Indtil jeg nåede en skov.. (D/N) råbte en velkendt stemme "MOR" råbte jeg? "FAR" råbte jeg igen men intet svar "ANTHOOOON" råbte jeg. Men intet svar.. Jeg kiggede mig omkring træ mænd kom til syne og prøvede at..Øh..? I ved nok hvad "mig" jeg satte i løb til en eller anden sø, så hoppede jeg i.. Og tror jeg endte død. For alt endte sort...
------------------------------------------------------
Jeg vågnede op i et hvidt rum? Er jeg i hilmen prøvede jeg at sige, det endte med at jeg ikke sagde noget da jeg ikke kunne.
Min mor var her? Mystisk.
"Mor" sagde jeg, eller mere hvieksede. Hun kiggede ned på mig og råbte "HUN ER VÅGEN, ANTHON HUN ER VÅGEN. KALD EN LÆGE" "hvem er Anthon?" sagde jeg med en hviskende stemme. Intet svar, så jeg lagde mig til at sove.. Eller mere slappede af. Da jeg vågnede var jeg ikke i det samme rum. Jeg kaldte efter nogen og efter et par minutter dukkede en ung kvinde op. Jeg tror hun er sygplejske. Hun hed Katrine og der stod i hvert faldt hun var det. "Hvad så? Kan jeg hælpe dig søde ven?" "Jeg er sulten" sagde jeg ligeud og striedde ind i hendes havblå øjne, de var flotte. Hun nikkede og gik ud. Jeg ventede i nogle minutter og så kom der en kort lyshåret dreng ind med en bakke mad. Jeg satte mig op og sagde "Tak" han nikkede bare og lagde bakken på mit skød...
|Læs med i næste kapitel|
- Mona
YOU ARE READING
Anthon Eller Thor?
RandomD/N flytter for Århus til Gentofte fordi hendes forældre kun fik arbejde der. Hun er helt knust da hun havde den bedste klasse og de bedste venner. Og en kæreste. Og så skulle hun jo forlade hendes "hjem" der hvor hun blev født. Hun havde været ked...
