KOLDT I HANS ØJNE

Kapitel 16

"No woman
Should ever go
To sleep
With tears streaming
Down her eyes
Because of a man
Who never loved her"

(Der er sikket mange fejl. Oh Well, jeg er slet ikke tilfreds med det her kapitel)
Laurens POV

Ti dage var gået, hvor jeg sidst havde set Nathaniel. Ti dage siden jeg stod op til en tom seng. Det gjorde lidt ondt, men hvem prøvede jeg at narre. Nathaniel var ligeglad med mig, og jeg var ligeglad med ham. Han sad sikkert og grinte af, hvor sårbar jeg havde været den nat. Jeg er så dum. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde tænkt mig at opnå, da jeg lod mine vægge falde ned. Det var nok noget af det mest tankeløse, jeg havde gjort længe. Nathaniel var stadig lige så hensynsløs, som han altid havde været. Den aften havde jeg bare et håb, et håb om at han ville bare blive lidt sødere, måske lukke mig ind. Men se hvor det ledte mig hen.

Han udnytter dig bare

Ligesom jeg gjorde

Lille, dumdristige pige

Min fars stemme klingede i mine ører. Jeg dækkede mine ører med mine hænder i et dumt forsøg på, at ryste min fars stemme ud af mit hoved. Gå væk! Min vejrtrækning havde forhøjet sig intensivt, og jeg tvang mig selv til at slappe af. Jeg ved godt, at han udnytter mig! Men jeg udnytter også ham!

Jeg ville fylde 18, og han ville ikke kunne eje mig. Jeg grinte hysterisk af den tanke. Det her var Nathaniel, ikke en pervers adoptions far, så længe han ville have mig, var jeg forbandet til at blive her. I det her store, flotte, fucking lorte hus. Jeg ville aldrig kunne være i stand til at leve normalt, selv hvis jeg kom væk fra Nathaniel. Jeg blev født ind til det her, så jeg havde ikke rigtigt noget valg, hvis man så det i et hele. På et eller andet tidspunkt ville jeg falde i igen. Mit liv var et rod, jeg var et rod.

Jeg prøvede at skubbe alle tankerne væk, og så jeg tog en hættetrøje over hovedet. Jeg satte mit hår op, mens jeg gik fumlende ned af trapperne. Jeg havde min trænings taske slået over skulderen.

Nu var det bare om at vælge, hvilken bil jeg skulle køre i. Jeg smilede skævt, da nøglerne til den sorte Mercedes Bentz lå der. Jeg satte mig ind i bilen og kastede tasken på sædet ved siden af mig. Jeg duftede den friske duft ind gennem næseborene.

Det værste scenarie var, at Nathaniel opdagede, at jeg havde taget afsted uden at sige det til ham. Men han var ikke min far, og jeg havde ret til at gøre, hvad jeg havde lyst til. Hell, jeg tror ikke engang, Nathaniel opdager jeg er væk. Eller også var han bare ligeglad. Det ville ikke overraske mig.

Jeg kørte til Nathaniels fitness center. Jeg var der otte minutter senere, da jeg kørte umådeligt stærkt. Jeg tog min taske over skulderen igen, og smækkede døren i. Jeg låste bilen og gik mod indgangen. Jeg blev ramt af den her varme, fitness duft. Jeg kæmpede lysten til at smile, og gik koldhjertet over og lagde min taske på en af bænkene. Der var flere denne her gang. Jeg ignorerede deres nærvær, og tog mine boksehandsker på.

Jeg gik hen til bokseringen og så, at der var optaget af to typiske "prettyboys". Jeg vidste ærligt talt ikke, hvad de havde gang i, for boksning var det ikke. Come on.. De var jo bange for at blive ramt..

Jeg hostede op, og begge drenges ansigter vendte sig i min retning.

"Ryk jer, jeg skal bruge ringen," sagde jeg arrogant og hoppede ind i ringen.

"Det er ikke sådan reglerne er her prinsesse. Du slår os, så har du ringen til os selv. Som om det skulle ske," lo han sammen med sin ven. Jeg rullede øjnene af dem og strammede boksehandskerne.