KOLDT I HANS ØJNE

Kapitel 22

Lauren ^^ HUN ER SÅ FLOT

Til jer der er igang med en historie, tjek min Cover Store!

Jeg håber i er tilfredse med dette kapitel, husk at like

Del 2. Af Den Sorte Hånd

2 timer senere

Laurens POV

Mine pistoler havde jeg lige taget i hænderne. Jeg gemte dem under min sorte trøje, hvor jeg havde et bælte specielt lavet til amoudstyr. Jeg trak min trøje ned igen og gik hen til min skuffe. Jeg åbnede alle tre skuffer, i leden efter mine knive. Jeg fumlede med alle ter skuffer, indtil jeg fandt et sæt i min nederste skuffe.

Mit hår var slikket tilbage i en stram hestehale, så det ikke ville stå i vejen. Jeg havde normalt tøj på, det havde vi altid. Det her job var det største, jeg nogensinde havde gået med til. Jeg følte, at Nathaniel havde sat hans bande i mine hænder, så ligemeget hvad kunne jeg ikke fejle. Jeg vidste godt, at jeg skulle arbejde med så mange andre, men jeg følte endelig, at Nathaniel stolet på mig. Om det var godt eller dårligt vidste jeg ikke.

Jeg gemte de skarpe knive i mine sorte støvler, og gik ud af mit værelse. Jeg var så spændt, og jeg var ikke længere bange. Som en person med mange fjender, havde jeg altid vidst, at ingen turde lægge sig op med Kings. Det var praktisk talt den farligste og største bande i hele London, sikkert også andre mange andre steder.

Kings var royale, ingen turde stå i vejen for dem, og hvem havde vidst, at en treogtyve årig styret det hele? Det var ret fantastisk og uvirkeligt. Det andet uvirkelig var, at Den Sorte Hånd var tilbage, og det endnu vildere var, at Kings havde planlagt et bag angreb på dem.

Jeg havde gået igennem planen så mange gange, at det ikke længere var værd at tælle, men noget irriteret mig. Jeg følte, at der var noget mystisk ved planen, der var et hul. Jeg kunne ikke sætte en finger på det, og jeg valgte heller ikke at sætte yderligere spørgsmåls tegn ved Nathaniels plan. For Nathaniel havde altid ret, og det havde jeg forstået. Han var simpelthen så snu, og han havde altid noget gemt i ærmet.

Efter Nathaniels plan skulle jeg overvære Enzos død, og det fik sommerfuglene i min mave til at gå amok. Men igen så var der noget mystisk bare ved Enzo. Jeg beundrede ham i skjul. Han havde formået at holde hans bande, som var lige så stor som Nathaniels gemt i mørket.

Det var umuligt med så mange rotter der rendte rundt i London. Det irriteret mig, at jeg ikke kunne sætte et ansigt på ham, eller alder, bare noget som helst. Men han havde uden tvivl en masse gode kontakter, og det ville blive et problem for Kings i det hele taget.

Jeg gik ned af trapperne, hvor jeg mødte Wyatt der så ud til at have travlt. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg forvirret. Han så anstrengt på mig. "Alle vores A5'er ligger deroppe," svarede han og gik lige efter det. Jeg så ham forsvinde, inden jeg fortsatte ned at trapperne. Da jeg kom ned, så jeg en masse mænd, jeg ikke kendte. Nathaniel stod med ryggen til mig og snakkede med en mand, der lignede en våbenhandler. De stod lige ved de to store døre, og jeg kunne snildt komme forbi dem.

Nathaniel så op, så snart jeg havde taget det sidste skridt. "Er du klar?" spurgte han og drev den andens mands opmærksomhed på mig. "Ja," sagde jeg bestemt. Han nikkede anerkendende.

"Alle bilerne er udenfor. Find den med Jason og sæt dig ind," sagde han og snakkede så videre med manden. Jeg gik forbi dem og blev mødt af en masse sorte Audi Q5'ere. Der gik mænd overalt på Nathaniels grund, og det var allesammen bevæbnet. Jeg gik rundt og kiggede over det hele, indtil jeg fandt Jason læne sig op af en af bilerne med et spekulerende blik. Jeg satte farten op og gik imod ham. Han så pludselig i min retning og et halvt smil formede sig på hans læber.