KOLDT I HANS ØJNE

Kapitel 5

Failure
Is not the opposite of
Success
It's part of success

Laurens POV

"Vi har ikke plads til fejl," sagde Xavier.

Vi blev som hentet af en limousine, som kørte os direkte til Vito Cascios 'palæ'. Xavier skulede ikke med ind, da Vito ville kunne genkende ham. Han skulle sidde i limousinen og overvågede for hvert skridt vi tog. Vi gik alle tre ind ad den lange grusvej med spotlights, der lyste min kjole op. Jeg gik med selvstændige skridt, og mærkede flere stoppe for at se på os. Vi blev lukket ind af to vagter, og kom ind i en stor foyer. Alt var hvidt uden noget hjemligt touch. Huset så ud til kun at være til pynt. I midten var der en stor trappe der snoede sig rundt.

Min hånd var i Nathaniels iskolde. Hans hånd var meget større end mine, og i modsætning til mine der var bløde, var hans rå. Jeg havde ikke lyst til at holde ham i hånden, men hans hånd føltes godt. Jeg smilte falskt, og gik ind i et stort rum, hvor folkemængden havde samlet sig.

Flere blikke landede på os. En tjener kom hen og tilbød os et glas hvidvin, og jeg takkede pænt ja, selvom jeg ikke drak normalt. Jeg fjernede min hånd fra hans og nippede kort til vinen. Nathaniel tog en tår af sin, og kastede den derefter væk. Han viklede sin arm om taljen på mig, hans fingre prikkede irriterende til min side.

"Jeg nyder det her," han lænede sig ind og jeg kunne mærke og dufte hans mint ånde. Jeg fik kuldegysninger, og jeg kunne føle ham smile ind i min nakke.

"Nå men det gør jeg ikke," sagde jeg bestemt og ignorerede ham.

En dame med en mikrofon kom ind og fangede alles opmærksomhed.

"Tak for i alle kom til denne henrivende begivenhed. Vores arrangement bygger op på finans og udvidelse. Byd velkommen til vores grundlægger og hovedrepræsentant af dagens arrangement, Vito Cascio!" Publikum brød ud i klapsalve, og jeg så spekulerende på den muskuløse krop der kom gående ind. Vito Cascio gik hen til damen og fik overrakt mikrofonen.

"Som min entreprenør nævnte, kommer denne begivenhed til at bygge op på finans samt udvidelse. Jeg vil bede jer alle om at holde mig med selskab inde i spisesalen, hvor i vil blive beriget med et 5-stjernet måltid," sagde han med hans mørke stemme samt et forretnings smil.

Nathaniel og jeg gik ind i spisesalen. Der hang der store diamant lamper ned fra det høje loft. Det lange hvide bord var dækket fejlfrit i midten. Jeg fandt min plads, og heldigvis sad jeg overfor Vito. Planen var, at jeg skulle forføre ham, hvorefter Nathaniel skød ham. Tjenerne kom vrimlende ind med en masse fad. Mens de overrakte måltiderne, lagde Nathaniel sin hånd på mit lår og klemte det.

"Hvad laver du?!" Vrissede jeg lavt, så ingen skulle høre det. Jeg fjernede hans hånd, men kunne stadig føle, hvor den havde været.

"Siden du opfører dig som en bitch, kunne jeg ikke komme på en anden måde at få din opmærksomhed på. Se til venstre, køkkenet er derinde. Led ham derinde og husk at lukke alle dørene. Ikke skab forvirring nogle steder," svarede han surt.

"Tror du ikke, jeg ved, hvordan jeg skal gøre? Jeg er ikke ny King," snerrede jeg uden at se på ham.

"Ikke brug den tone, når du snakker til mig. Den kunne få dig i seriøse problemer," sagde han roligt, men faretruende. Han truet mig jo som sandt, men jeg var ikke bange for ham.