Only you

Flytningen

Kapitel:1

Jeg var på vej i skole, jeg plejer at følges med mine bedste venner, fra skolen nemlig Kim og Helen, de to tvillinger fra klassen. Når ja forresten jeg hedder Alice, jeg er 14 og går i 7 klasse, jeg bor i Helsingør sammen med min mor, jeg kender ikke min far, men det er en anden historie... nu til min historie , vi var på ej i skole og da vi ankom hængte jeg min jakke, på stolen og min taske på krogen af bordet. Jeg satte mig på min plads og kiggede rundt i lokalet, jeg så Kim og Helen snakke med Mikka, den pige som altid skulle styre klassen. Ja det var Mikka, eller som jeg kalder hende dronning dum og jeg ener ikke hvorfor, hun plejede at behandle mig som om jeg var fem og jeg Hader det!Ind af døren kom Zayn, jeg havde være forelsket i ham i cirka 6 år nu, men jeg er for genert til at gå hen og snakke med ham. Når men og jeg var klar til time. Vores lærer Jytte kom ind af døren og jeg ved ikke hvorfor men hun er der altid 5 minutter før klokken ringede, det var bare belastende! 5 minutter er altså meget, prøv at tænk på hvor meget man kan nå på fem minutter! Man kan nå at høre cirka 2 sange, spise resten af sin morgen mad og måske lakere sine negle, men okay hvorfor skulle man også gøre det når man var i skole? Okay nyt emne. Jytte bedte om ro i klassen, hun sagde:¨ at hun havde en dårlig nyhed, det var fordi Kim og Helen skulle flytte skole.¨ Da jeg hørte det var jeg knust hvad skule jeg gøre nu? Mit liv var ødelagt, hvem skulle jeg så snakke med nu? Jeg kunne ikke koncentrerer mig i dansktimen, det Jytte sagde kørte rundt i hovedet på mig! I Frikvarteret styrtede jeg hen til dem, jeg kunne ikke forstå det, det kunne eller det måtte ikke være sandt! men da de fortalte at de skulle flytte til Svendborg, fik jeg bekræftet det Jytte sagde. Jeg var knust jeg kom aldrig til at se em igen! Had skulle jeg gøre jeg var lost.. Efter skole fulgtes vi hjem, der var bare helt stille, akavet stille, jeg prøvede at bryde isen, med at spørge,¨hvorfor havde i ikke sagt det noget før?¨ de trak bare på skuldrene synkron t typisk tvillinger... vi havde aftalt at sidste dag vi kunne være samen, var imorgen. De tog nemelig af sted i overmorgen. Vi snakkede heldagen over Skype. Om aftenen kunne jeg ikke sove, jeg var bange for at dagen ikke blev perfekt og det ønskede jeg, da det var sidste dag med mit et og alt..

Næste dag sad jeg bare og hang, jeg havde ikke helt forstået det endnu. det var bare noget møg det hele! Efter skole tog vi på vores ynglings resturent Larustica en Italiensk meget dyr resturent, men det var okay da det var sidste gang vi skulle være sammen.. vi snakkede om alt det vi havde oplevet f.eks. den gang hvor vi så løvernes konge og KIm og Helen tudbrølede næsten helevejen igennem filmen, eller da vi var til en fest og kim sagde noget der var så sjovt at vi bare alle var færdige af grin hihi. Efter 3 timer på resturanten, blev vi enige om at tage hjem, da det var blevet mørkt, da vi skiltes med tårer i øjnene. Jeg tror aldrig jeg havde været så ked at det i hele mit liv! De måtte ikke forlade mig aldrig nogen sinde never ever, ever. Da jeg kom hjem tog jeg i mit nattøj og hoppede på hovedet i seng, da jeg ikke ville tænke så meget over, det der lige var sket, for så ville jeg nok, begynder at græde og jeg Hader, at græde..

Næste dag var bare forfærdelig! Jeg følte mig som en flue som alle vil trampe på. På vej til skole var der tomt, der var jo ingen at følges med, ingen at snakke med. Da jeg kom ind i klassen, kiggede alle på mig som om jeg havde en stor havregrøds plet midt i ansigtet eller sådan noget, og jeg kan ingen gang lide havregrød det smager nederen, det er kun sådan noget man spiser å et plejehjem. Da jeg satte mig på in plads kom der sådan nogle dræberøjne, fra alle sider af klassen. Jeg havde lyst til at skrige, alt det der hober sig op inde i mig, alle de ting som sker for tiden. Selma fra klassen kom hen til mig, hun sagde langsom og stille til mig jeg giver dig en chance til! En chance til hvad mener du? Spurgte jeg hvad mente hun? En chance til? jeg fattede ingen ting! Ja det du gjorde mod mig sagde hun hurtigt og højt så alle kiggede. Kan du ikke huske sagde hun lidt lavere? Mika kom og fortalte mig at det var dig, som tog min madpakke og min kæreste i 6 klasse. Ej ad come da on man, det var Jannik fra paralleklassen, han var IKKE min type ad ad og AAd!! Jeg svarede hurtigt og højt:¨ hvad¨ et meget dumt svar, som en fisk der intet forstod. Jeg fattede nitente, nar-da, nul, ingenting. Lidt efter fandt jeg ud af at Mika havde spræt løgne om mig, ting som slet ikke passede! en tåre maste sig på og trillede ned af min kind, jeg blev bare så ked af det, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre.. Zayn kom hen og tog mig i armen og spurgte om jeg var okay? jeg tørrede hurtigt tårende væk fra ansigtet. Vent vent vent det var Zayn, det var Zayn der stod lige der og snakkede til mig. Jeg så op på ham som en ged der var fuld. Jeg begyndte at ryste, jeg var nervøs.... Meget,.... Og jeg aner ikke hvorfor, vi går jo i samme klasse og jeg har jo kendt ham i 8 år nu, så hvad var mit problem?... Alle kiggede på os, som om vi havde lavet et stunt, og var væltet over hinanden. Zayn kiggede mig intenst i øjnene, jeg tror at de sommerfugle der bor i maven ville op, også også........ ringede klokken selvfølgelig Jytte var allerede inde i klassen, hun kiggede lige så mærkeligt på og som alle andre i klassen. jeg var død inde i, det der lige skete var stort. Timerne gik hurtigt . efter skole styrtede jeg hjem. Tænde min computer og gik på facebook, jeg havde ikke andet at lave, da Kim og Helen var rejst

---------------------------------------------

Det var så første kapitel håber det var okay...!