Only you

Tak Mika

der er nu gået 2 uger siden mig og Zayn fandt sammen, jeg var lykkelig jeg elskede det, alt den kærlighed love is in the air! Ej okay ligemeget... Nu var det min tur til at sidde henne i hjørnet af klasseværelset, ovenpå Zayn og kysse ham så dejligt, så intenst. Jeg elskede det også det han var ikke bange for at være sammen med mig! Altså at han turde godt vise at han var sammen med mig, selvom jeg var den der klassens nørdede pige forstå mig ret.

Når ja den besked som Ani havde skrevet til mig, du kan godt huske den ikke? Du ved alt det der lad-os-blive-venner-igen-pjat. Jeg kom måske til at svare hende lidt groft, eller hvad man nu skal sige, jeg var meget sur på hende endnu.. Hun var selvfølgelig også blevet sur på mig, over at jeg ikke havde tilgivet hende.

Mika havde fundet sammen med Ani, de havde fået en fælles interesse at gøre livet surt for mig og det gjorde de også! De havde vendt klassen piger mod mig. Så nu var det eneste jeg havde Zayn, det var jeg også bare glad for, ellers var jeg nok død nu.

Zayn og jeg var på Cafe Vivaldi, vi hyggede os super meget. Vi havde bare været sammen næsten hverdag, siden vi kom sammen og det var bare det bedste. Når jeg var sammen med ham var alt bare perfekt, ingen bekymringer, han var der altid for mig.

(Zayns synsvinkel)

Alice var min nu og hun var perfekt! Alt ved hende, hendes personlighed, hendes grin og udsenet, fejler da heller ingen ting. Men der var noget der var galt. Der var noget jeg havde lyst til at sige, men jeg kunne ikke det ville ødelægge det hele. vores vendskab, vores forhold og vores partnerskab. Det håber jeg ikke, for jeg elsker hende, men det var vel bare mig der var den der idiot, der ikke kunne styrer sig.

Jeg blev revet ud af min tanker, da jeg kunne høre den dejlige varme stemme sige:"Jeg skal nok betale!" Hun var så sukkersød og gavmild. Men jeg insisterede på at det var min tur til at betale, jeg syntes at jeg skyldte hende det. Men hun insisterede så på bare at betale halvdelen af regningen. Det blev så enige om, til sidst efter en meget lang disksution gik vi op og betalte.

Efter gik vi en tur i parken. Hun elskede at sidde ved søen under kirsebærtræet og høre fuglene synge, mens vi kiggede på det klare vand og se de små ænder svømme omkring og pjaske rundt.

Vi gik hånd i hånd ned til kirsebærtræet og da vi ankom, så vi at der sad nogle og det kunne vi ikke have. Så vi lagde en slags plan, haha jeg kunne vidst ikke tage det her helt seriøs. Vi ville løbe hen og skræmme dem, med sådan en maske. Som vi ville køb over i den der legetøjsbutik, hvad er det nu den hedder? Når JO legekædden, ja det var det! Når men vi gik hen og købte sådan en maske så åndsvage som vi nu var. Så to jeg den på (Jeg blev overtalt af Alice kunne ikke stå for hendes store hundehvalpeøjne) Er det ikke åndsvagt? Jeg blev helt ærligt overtalt til at tage en sådan sjov monstermaske på og løbe rundt som en idiot! Vi satte os ned ved sidden af dem i håb om at de gik, men det gjorde de ikke! Så jeg begyndte at lave sådan nogle sjove brumme-lyde, Alice sad bare ved siden af og var død af grin. Efter 10 minutters mærkelighed gik de. Det var så dagens joke.

Alice sad og kiggede ud på søen. Jeg kiggede på hende, studrede hende, jeg elskede hende, hun var bare så dejlig, hun var altid så glad og sig selv det elskede jeg ved hende! jeg tog hendes hånd og med et sæt kiggede hun på mig.

(Alice's synsvinkel)

Det gav et sæt i mig, da jeg kunne mærke noget blødt ramme min hånd og det var bare sådan en skøn fornemmelse. Jeg kiggede på Zayn, som sad og studerede mit ansigt forstå mig ret. Jeg begyndte og grine, han kiggede bare spørgende på mig. "hvad er der?"

"Det var bare det der med masken i ha.. det var bare sjovt" sagde jeg meget begsetret også gik mit blik tilbage til de små søde ænder der pjasker rundt nede i søen. Han kiggede smilende på mig, jeg kunne mærke det!