Sengen

266 9 1
                                    

Jeg vågende op i en seng som ikke var min egen, men jeg kendte den godt. Det var eftermiddag havde jeg sovet over mig? hvor var jeg?
Jeg satte mig op og jeg var øm i kroppen. Så jeg hev op i min bluse og tjekkede min krop, jeg fandt ud af jeg var fyldt med blå mærker. Jeg sad og tænkte over hvad der var sket, men jeg kan Intet huske! Men jeg måtte se farlig ud med alle de mærker. 
Jeg sad bare der alene i en seng og så på min blå mærker som jeg havde på maven. Da en person kom ind af døren, det var Zayn der havde taget sig af mig. Han stoppede bragt op da han så at jeg var vågen og nu sad og kiggede på min blå mave.

haha Smølf ja det var jeg altså ved at blive, jeg manglede bare en hvid kjole og den der hvide nissehue-hat som de har, så var jeg forvandlet til smølf-fine..

"Hej hvordan går det?" Spurgte Zayn stille og satte sig på hug nede ved siden af sengen. 
"Jeg har lidt ondt i hovedet og jeg er meget øm." Hvad skete der Zayn?"
Sagde jeg og puttede mig ned i hans hovedpude, der duftede så dejlig at ham.
Han agede mig lidt på hånden "Hvor meget kan du huske?" Sagde han og kiggede mig dybt ind i mine øjne.
"Jeg snakkede med Lea, men resten står så utydeligt for mig." Sagde jeg forvirret jeg gav Zayn's hånd et lille klem.

Han sank en klump "Jo jeg så pigerne fra klassen stå i en kreds, de stod og råbte og skreg. Så jeg løb hen til dem og maste mig igennem alle pigerne, til sidste ramte jeg midten. Ej okay så mange piger var der heller ikke men...
Jeg så at Mika og Ani stod og sparkede en pige... Min pige. En lære kom hen og satte en stopper for det hele. Så tog jeg dig med hjem til mig. Så jeg kunne, hvad skal man sige passe dig."

Han lød stadig afskrækket af situationen. 
Jeg agede hans arm og sagde "jeg lever da stadig..." Med et lille grin.
"Er vi alene hjemme?" Sagde jeg stille. "Jep helt alene!" sagde han frækt og blinkede. Jeg begyndte at grine, med det var åbenbart dumt når man havde ondt i hovedet.

Jeg rykkede mig ind til væggen og lagde mig med ryggen op mod væggen. Så klappede jeg på sengen, som tegn til at han skulle komme op og ligge ved mig.
Han lagde sig ved siden af mig og kiggede mig i øjnene.

Årh hans dejlige chokoladebrune øjne der bare lyste og skinnende som de smukkeste diamanter, på den stjerneklare himmel. Haha jeg bliver helt poetisk nu.

Han agede mig blidt på siden og et gisp kom snigende gennem mine læber. "Gør det meget ondt?" Spurgte han undskyldende og trak hurtigt sin hånd til sig. 
"Nej nej det er dejligt!" Sagde jeg hurtigt og lagde en hånd på han bryst.
Han kiggede ned på min hånd der lå på hans bryst. Så han rykkede tættere på mig, så nu lå vi helt tæt op af hinanden. Så tæt at jeg kunne mærke hans hjerte banke, det bankede hurtigt meget hurtigt. "Er der noget galt?" Spurgte jeg stille.

Han agede mig i håret "nej der er intet min skat!" Sagde han roligt og afslappet. "Hmm men dit hjerte banker bare så hurtigt og hårdt."

(Zayn's synsvinkel)

Åhh nej jeg var Busted, skulle jeg fortælle hvad der var galt, eller skulle jeg bare lade som ingen ting? På den ene side ville det være godt og få det sagt og at komme ud med det, men på den anden side har Alice så meget at tænke på fortiden og det her ville gøre alting værre.!
Jo Jeg siger det.
"Alice der er noget jeg skal fortælle Dig.." Sagde eg stille og træk en dyb indånding.
Hun træk ikke på sig, Hun var faldet i søvn og gudskelov for det. Hun lå i mine Arme det var bare dejligt, at mærke hende så tæt på.
Jeg var også selv ved at blive træt. så jeg lagde mig også til at sove så nu lå vi der og sov i hinandens arme...
Alice lå der ned på jorden helt hjælpeløs, Ani og Mika stod der og sparkede på hende. Alice lå der og hev efter vejret og til sidst var hun helt væk. Jeg blev bange, meget bange.
En lærer kom over og fandt ud af hvad der var sket, jeg løb hen til Ani og begyndte at råbe og skrige af hende. Hvordan kunne hun det?
Hun kiggede på mig lige så skræmt over sitoraionen.
Jeg løb fra Ani til Mika, som stod sammen med en eller anden dreng. Han så større ud, men jeg kendte ham ikke og det ville jeg heller ikke. Jeg var ligeglad med ham! Jeg gik hen og råbte af Mika 
Hun stod bare der og så så uskyldig ud. "Hvor kunne du? Din heks!" røg det ud af mig. Hun kiggede hævgerigt på mig, det skulle jeg vidst ikke have sagt..!
Drengen kom hen og slog mig hård i maven og flere gange i ansigtet...
Jeg vågnede op med et skrig, jeg var bange. Jeg så mig omkring og fandt ud af hvor jeg var, og hvad der skete.
Jeg var på mit værelse jeg havde haft marridt. Alice lå ved siden af mig.

sveden dryppede ned af panden på mig.

Alice satte sig op i sengen og tog sig til hovedet. Jeg havde vidst slået hende i hovedet og det var vidst så lige grunden til at hun var vågen.
"Hvad sker der?" sagde hun g satte sig op i sengen og hun tog sig til hovedet, hun havde vidst fået et ordenligt slag i hovedet.... Ups!

(Alice's synsvinkel)

"Marridt?" Spurgte jeg stille og agede ham på ryggen. 
Han nikkede og kiggede ned i hans hænder, der lå i hans skød. Han var vidst lidt røstet over drømmen. Hvad det så en var.
"Hvad var det så du drømte?" Spurgte jeg stille og kiggede ind i hans dejlige brune øjne.
Han sukkede dybt og sank en klump.
"Jeg så det hele for mig, alt det der skete i skolen idag. Det kørte bare som en film. "Undskyld." Sagde han stille.
"Hvorfor undskyld?" Spurgte jeg og gav hans hænder et lille klem.
"jeg er ked af at du skal udsættes for så meget. Jeg ville ønske at alle bare kunne lade dig, os være, det ville være rart!"
Jeg kiggede ham ind i øjnene og så at en tåre sneg sig ud gennem hans øje, og gled langsomt ned af kinden. Jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg vil aldrig skilles fra dig, du er mit et og alt sagde jeg stille..

"Men..." Sagde han hurtigt.

"Shhh" sagde jeg og agede ham stille på kinden. Jeg satte mig foran ham og rykkede tættere på ham, indtil mine læber blødt ramte hans og det var bare fantastisk!!
 ***

Only youOnde histórias criam vida. Descubra agora