Only you

Mit panik rum.

Det er torsdag den et eller Andet og jeg laver Intet.

Zayn skulle havde været her Idag, men det kunne han ikke og det havde han sjovt nok svært ved at sige til mig. Det var lige som om han var lettet over at have sagt det til mig, som om han var bange for mig... Den tanke kunne jeg slet ikke holde ud at tænke... At min kæreste var bange for mig.. Jeg mener er jeg så farlig??

Jeg lå i min seng og så op i loftet, jeg havde høretelefoner på og hørte musik. Mens jeg tænkte tilbage på da mig og Zayn kom sammen og alt det der skete inden, altså med Ani og det... En tåre faldt fra min kind da jeg blev så glad for endelig at Zayn var min. Jeg ved godt det er lang tid siden at vi kom sammen og tænk lige over hvor meget vi havde kæmpet for hinanden.

Det er fredag morgen og mit vækkeur ringede. Klokken var bæ 07:00 om morgenen, hvad sker der for det? Det burde forbydes ikke at kunne sove længe på en hverdag. Jeg skriver et brev til hende der tordenning!!

(Tordenning er Helle torning og jeg hader hende! Med alle hendes regler og meninger og dem der sidder i hendes parti, hvilken møg aber finder på at vi skal gå i skole til klokken bæ 16:00 hver dag?? Kun en der tænker med albuerne!!)

Når ja hvor kom vi fra? Jeg tog mit tøj på og træskede livløs halv vågen ud a døren, ned af stien på vej til skole.

(Ps undskyld mit møgfald.. Havde lige brug for at komme ud med alle mine frustrationer!!)

Da jeg nåede til skolen, mødte jeg zayn ved indgangen.

"Godmorgen" sagde han stille med sin morgenhæse, bløde, sprøde stemme. "Godmorgen sovet godt?" sagde jeg halv død. "Yep" sagde han sløvt og flettede sine fingre ind i mine. Han var vidst også halv træt/ død.

Da vi kom ind på gangen hvor vores klasseværelse lå slap zayn min hånd og gik et skridt længere væk fra mig. Jeg lagde hovedet på skrå og så spørgende på ham.

Han trak på skuldrene "Jeg forklare det senere!" Og kiggede ud i luften.... FAKTISK SOM OM JEG VAR LUFT

Vi stod ude foran klasselokalet og zayn stoppede op og vendte sig imod mig. "Vil du ikke love mig du ikke er bede i rummet i frikvarteret idag kom med mig så du kan åbne lid op og måske få nogle andre venner!?"

Efter han havde sagt det gik han ind uden at høre min mening om hans svar! Hvor flabet kan man være.. Men hvad nogle gange har man bare nogle møg dage! Det går nok over igen!

I frikvarteret gik jeg så med zayn vi gik ned på fodboldbanen sammen med nogle af den fra de andre klasser. Jeg var ikke så tryg ved at være her ude og ikke i rummet. Lad os kalde det mit og zayn's panik rum. Zayn gik tæt op ad mig, han viskede ind i mit øre de skal allesammen vide du er min nu! Jeg var lidt utryk ved det men det var også behageligt at vise det at vi ikke skulle være bange for at vise det!

Alle drengene spille fodbold og pigerne stod rundt omkring dem og var hvad jeg kalder det, billige! Det står altid det og hepper på den populærere dreng på nok hele skolen. Han gik i nok 8 klasse og han vidste godt selv at han kunne score alt og alle, selv mål (altså i fodbold)

Kom sagde zayn og trak mig med hen til et Hvidt hegn, det var der hvor alle dem fra vores årgang spillede boldt. Han skubbede mig forsigtig baglens ind i hegnet og krammede mig dejligt, jeg glemte helt tid og sted da han kyssede mig dejligt og blødt glemte jeg helt at der måske også var tilskuere på!.. (Ups!) Vi blev afbrudt af en det prikkede mig på skulderen. Og gæt hvem det var!

Det var selvfølgelig flødebollemanden Egon.

Ok just kidding.

Det var selvfølgelig Mika og bagved hende stod Ani hun så ikke så glad ud. Men det gjorde Mika tværtimod.. (Altså hævngerig glad!)

"Nå nå nå hvad har vi her, de to turdel duer?" Sagde hun med sin hekse stemme. Jeg blev meget bange! Jeg skulle aldrig havde gået med zayn her ned!

"Sig mig Alice ved du alt om zayn?"

Sagde hun hårdt

"Ja!" Sagde jeg hårdt tilbage. (Ja altså jeg er vokset op med at havde lært at man ikke må lyve men altså i det er tilfælde var det vel kun en hvid løgn!)

"Vi for af se!" Sagde hun og gik tættere på mig.

"Hvad lavede din "kæreste" så i vinterferien?" Sagde hun rigtig storsnudet

"Jo altså den føste weekend var han sammen med mig.. Også skulle han til Jylland mandag-torsdag. Også fredag-søndag skulle Han være og overnatte hos sin tante Nani."

Efter jeg havd sagt det tog zayn sig til hovedet. Hvorfor ved jeg ikke, da det altså var det han sagde til mig!

"Ha.. Tante Nani... Mener du ikke tante Ani hans tante hedder Emanda

Han var over hos Ani for at "hygge" sig"sagde hun hårdt.

Tårenede løb ned af mine kinder og det sammen gjorde det på Ani's. Jeg vendte mig om mod zayn. Han sagde ikke noget han så bare ned i jorden. Jeg vidste han var skyldig jeg vidste det jeg kunne se det mærke det på ham.

"Hvorfor sagde du ikke noget? Hvad med alle de ting som du så sagde mente du Så overhovedet heller ikke dem?"

"Jeg" sagde han og nåede ikke at sige mere. Jeg løb væk væk fra alting jeg kunne ikke klare mere jeg satte mig ned i vores.. Når nej jeg mener mit panikrum låste døren og lagde mig ned på gulvet tårende væltede ud jeg kunne ikke mere jeg ville ikke mere jeg havde mistet alt!

* * * *