Da jeg er nået halvvejs hen til skolen kommer Pelle løbene med Emily på armen, jeg vender mig om og kigger mopset på ham. "Undskyld Emma" siger han, "jeg blev vist lidt jaloux" siger han og kløer sig akavet i nakken. "Vi kan godt rejse hjem vis det er det du vil, som sagt jeg støtter dine beslutninger" siger han og smiler. Jeg krammer ham og giver ham et kys på kinden "du den bedste Pelle" siger jeg og smiler. "Jeg tager resten af dagen fri så vi kan pakke" siger jeg og tager Emily over i mine arme, "vi rejser på fredag" siger Pelle spørgende og kigger på mig jeg nikker og vi går op lejligheden igen.
(Stefans synsvinkel)
"Hun lagde på" siger jeg og giver Jonas hans mobil igen, "det er jeg ked af" siger han og giver mig et let klap på skulderen. "Det er okay, jeg fatter bare ikke hvordan hun kunne rejse på den måde" siger jeg en smule vredt, "det er lidt din egen skyld" siger han og kigger ned "min skyld, hvordan kan det være min skyld" nærmest råber jeg. "Det var dig ville have at hun skulle have en abort" siger han for at forsvare sig selv. "Jeg gider ikke at diskutere" siger jeg og går ud af døren.
(Emmas synsvinkel)
Jeg kigger på Emily som lægger på gulvet og leger, "hun ligner ham" siger jeg og lægger hovedet på skrå "hun har dine øjne" siger Pelle og lægger en hånd på min arm jeg smiler til ham. Emily har smidt sit legetøj og hun kan ikke nå det så hun begynder at græde jeg går ned og tager det til hende, jeg stryger stille hendes lidt lange mørkebrune hår om bag ørene og tager hende med op i sofaen. "Hun ligner ham rigtig meget" siger Pelle "ja" siger jeg og sukker
YOU ARE READING
No way back >> page four
FanfictionDet her er 2'eren til you changed me. Emma og Pelle har nu boet i USA i et år, og Emma har født en sund og rask lille pige. Hun skal i gang med sit andet semester på musikskolen, da hun for et opkald fra en gammel ven og bliver nød til at rejse til...
