No way back >> page four

Kapitel 10

"Emma er det dig" spørger han overrasket ind i telefonen, "ja" svare jeg . "Jeg vil bare sige at jeg er hjemme hos Stefan, og vil høre om du ikke kommer over." "Jo selvfølgelig" siger han "jeg ringer også lige til Lauritz." Vi aftaler at de kommer om ca. 20 minutter og lægger så på,Jeg tænder for radioen og 17 år begynder at spille. Jeg synger med og begynder at danse rundt ude i køkkenet, da jeg høre Stefans grin komme fra dørkammen.

 Jeg vender mig om og ser ham med sit store smil på læberne, "du skal da ikke stoppe bare fordi jeg er her" siger han og træder ind i køkkenet, han begynder at synge og jeg synger med, inden længe står vi og skråler vores lunger ud. 

Efter vi har sunget vores lunger ud ringer det på døren, jeg løber ud og åbner døren. I døren står Jonas og Lauritz, jeg giver dem begge et kæmpe kram "i aner ikke hvor meget jeg har savnet jer" siger jeg og er næsten lige ved at tude. "vi har også savnet dig Emma" siger Lauritz inden vi trækker os fra krammet, jeg går ind i stuen igen med de andre lige i hælene.

 Stefan kommer ud fra køkkenet og kommer hen og sætter sig i sofaen, Emily begynder at græde og jeg går over for at tage hende op.

 "det her er Emily" siger jeg og præsentere hende for drengene, "må jeg holde hende" spørger Jonas forsigtigt. Jeg nikker og rækker hende over til ham, "hun ligner dig Stefan" siger Jonas og kigger over på Stefan. Stefan begynder smile lidt, "ja det gør hun vel" siger og stryger hende over håret.