jeg kiggede ned på vores hænder, jeg kunne mærke min hjerterytme stige. Jeg blev helt rød i hovedet og skyndte mig at trække min hånd til mig. Jeg kigger ned i bordet, "er der noget galt" spørger Pelle og prøver at få øjenkontakt med mig men jeg unviger hans blik. "Nej overhovedet ikke" siger jeg og sender ham et lille falskt smil. "Emma du ved at du kan fortælle mig alt" siger Pelle, jeg nikker stille "jo" svare jeg. Vi sidder lidt i stilhed og spiser.
Da vi kommer hjem smider Pelle sig irriteret ned i sofaen, "er der noget galt" spørger jeg "hvorfor var du så afvisende" spørger han med et trist ansigtsudtryk. "Ikke for noget" siger jeg og lægger en sovende Emily over i hendes seng, "se nu gør du det igen" siger han. "Okay" siger jeg og sætter mig ned ved siden af ham. "jeg er virkelig glad for at du har hjulpet til med at passe Emily," "men det er Stefan jeg elsker og det er ham jeg kommer til at opdrage hende sammen med." Siger jeg og kigger på ham, han kigger tilbage på mig "hvad så med al den tid vi har tilbragt sammen her" siger han "betyder det ikke noget for dig" siger han med en tåre trillende ned af hans kind. "Selvfølgelig betyder det noget" Siger jeg "men det er og vil altid være Stefan" siger han og tørre sin tåre væk, jeg nikker.
Næste dag vågner jeg ved lyden af Emilys gråd, jeg rejser mig stille op uden at vække Pelle. Jeg har dårligt med det jeg sagde til ham igår, han prøver virkelig hårdt på at være sød og hjælpsom og det sætter jeg stor pris på. Jeg begynder at pakke de sidste kasser sammen vi rejser jo i morgen, jeg er meget nervøs over at se Stefan igen.
YOU ARE READING
No way back >> page four
FanfictionDet her er 2'eren til you changed me. Emma og Pelle har nu boet i USA i et år, og Emma har født en sund og rask lille pige. Hun skal i gang med sit andet semester på musikskolen, da hun for et opkald fra en gammel ven og bliver nød til at rejse til...
