No way back >> page four

Kapitel 11

"hvorfor rejste du egentlig hjem igen" spørger Lauritz, jeg tøvede lidt "jeg synes at Stefan skulle have en chance for at møde og få et forhold til sin datter" siger jeg og kigger lidt ned. "men hvad så med din drøm" siger Jonas, "den opgav jeg ligsom da jeg valgte at få Emily" siger og prøver ikke at få tåre i øjnene.

"Hvorfor valgte du så at få hende" spørger Pelle. "Jeg havde ikke et valg" siger jeg , "du havde adoption" siger Pelle og kommer til syne i stuens døråbning. "de ved du godt ikke var en mulighed" siger jeg og rejser mig fra sofaen og går ud i køkkenet. 

Jeg tager et glas ud af skabet og tænder for den kolde hane, jeg tager en tår af glasset og stiller det på bordet. "Er du okay" høre jeg Stefan spørge, jeg vender mig om og kigger ham ind i øjnene. "Ligner jeg en der er okay" siger jeg med en tåre løbende ned af min kind, "jeg anede ikke at du bare gav op på din drøm på den måde" siger han og omfavner mig. 

"jeg ville heller ikke have at du skulle vide det" siger jeg, "hvorfor ikke" spørger han med et undrene blik. "jeg vil ikke tale om det" siger jeg, og trækker mig væk fra hans favn selvom jeg egentlig havde lyst til bare at blive der. 

jeg går ud på badeværelset for at fikse min mascara, jeg kigger mig selv i spejlet og ser en nærmest fremmed person. Det seneste år har virkelig taget hårdt på mig, jeg er ikke den samme som før, jeg tørre min mascara væk som har løbet ned ad mine kinder.

 jeg går ud til min kuffert og finder min toilet taske og går tilbage til badeværelset, så snart jeg åbner min toilet taske får jeg øje på et barberblad, jeg ruller mit ærme op og presser barberbladet mod min hud og laver det første snit, og så et til og et snit mere.

 Før jeg ved af det står jeg med fem store blødende sår på mit hånled, døren til badeværelset går pludseligt op og i dør åbningen ser jeg Stefan stå med Emily på armen.