Kapitel 32

245 9 0
                                    

2#
'Jeg åbner mine øjnene, det første jeg ser er at der er en masse blod. Jeg kigger op alle står bare og kigger på mig.

Jeg rejser mig op og når at sige " så hjælp mig dog!" Før alt bliver sort........

Jeg vågner ved der er en som står og rusker i mig, jeg åbner øjnene og ser en meget ked af det Julie.
" je.........jeg troede at jeg aldrig vil se dig igen " siger hun og gærder inu mere " rolige Julie, hvordan kom jeg på hospitalet ?" Siger jeg og tager julie's hånd " jeg løb med dig hele vejen " siger hun og får et lille smil på læben " hvor er du sød Julie, hvad skulle jeg gør uden dig!" Siger jeg og krammer hende " må jeg godt sætte mig op til dig?" Siger hun og hentyder til hun vil op og side i sengen som jeg ligger i " self " siger jeg og smiler

"Øhhh undskyld men hvad er der sket med mig og hvornår må jeg komme hjem?" Siger jeg og får en læge her ind " øhhh nu skal du hører, du har fået en lidt står hjerne rystelse og så har du brækkede din næste ik noget alvorligt og du må komme hjem om to dage " siger en meget sød ung læge " okay tak" siger jeg og tager min mobil og går ind på Instagram jeg kan se der er nogle som har delt nogle billeder af mig hvor jeg ligger på gulvet :( jeg byder i gråd ( kommer i tanke om videoen ) " shhh søde, hvad er der sket?" Siger hun og holder om mig " hvorfor er der igen som kan lide mig?" Siger jeg og gærder mere " jo'h jeg kan godt lide dig, der er mange som kan lide dig!" Siger hun imens man kan se hun er ved at græde

Jeg er virkelig træt så mig og Julie går i seng ( hun sover i den samme seng som mig)

 det svære valg - page four - afsluttede Where stories live. Discover now