Blind Eyes-blue Eyes 2.

Kapitel 3.

Eli POV

Skole... suk....

"jeg fatter ikke at de overhoved lader dig gå i skole sammen med alle de normale ulve? " det var Grøn der klagede sig igen. Han havde selv været en del af flokken... 1820'erne... Og en smule gammeldags, men hans evne til at læse folks følelser var nyttige. Især når det kom til skole. For udover at kunne læse andres følelser, kunne han også pille lidt ved dem.

"slap af! Hun skal jo også gå i skole" det var Lilla der svarede. Ånder har forskellige farver. Hver farve repræsentere en evne, som de så kan bruge til at hjælpe mig. Lillas evne er at hun er bedre til at flytte med ting end andre ånder. Hendes evne bruger jeg jævnligt når jeg skal rydde op på mit værelse.

"men hun er jo trods alt den førstefødte! " råbte Grøn igen. Han var meget forfængelig.

Jeg var vant til at de skændes. Jeg havde haft grøn omkring mig siden jeg var ti, og Lilla kom da jeg var tolv. De to spøgelser er dem jeg har mest omkring mig, og så Blå, men hun er anderledes. Nogen gange var der også kommet nogle andre, men de tog for det meste væk efter nogle måneder. Og så var der de "andre" ånder, de var omkring mig, men snakkede næsten aldrig til mig. Jeg kunne give dem ordre hvis jeg havde brug for hjælp, men ellers havde de travlt med at være skuffet over deres næste generationer.

"det er Chad også, men det er åbenbart okay at han går i skole? "

"vi ved jo begge at det var Eli der kom først! "

"de er tvillinger! "

Jeg stoppede op "kunne i måske stoppe med at skændes, og hjælpe den blinde her? " spurgte jeg, og de stoppede med at skændes med det samme.

"det er min tur! " drillede Lilla, og skyndte sig op foran mig. Jeg gik så tæt op af Lilla, at hendes energi næsten gjorde mig svimmel, men jeg havde træning i at kunne klare det.

Første time var engelsk. Jeg blev hjulpet ned på min plads af Lilla, og ventede på at timen skulle starte. Lige da klokken ringede, kom min ynglings ånd. Blå. Blå var en Dame i 40'erne, og meget forvirret. Hun havde været død i mange år, og havde generationer helt ned til oldebørn. Hendes blå farve, gav hende evnen til at give levende syn. Det var også hende der hjalp mig igennem timerne. Elever var stoppet med at spørge om hvordan kunne læse, selvom jeg var blind. Jeg hører stadigvæk folk hviske om det på gangene, men prøver at lade være med at lytte. De beskylder mig for mange ting, og for det meste er det overnaturligt sort magi. Hvilket var tæt på det jeg brugte. Men i virkeligheden var jeg ligeglad med deres teorier.

Engelsk var kedeligt, men på grund af Lilla der var mester i faget, klarede jeg mig.

Historie var kedeligt... men grøn havde levet den.

Matematik var bedre (mit bedste fag)

Samfunds fag, må jeg indrømme var så kedeligt at jeg næsten faldt i søvn (og det samme gjorde grøn, Lilla og blå også)

I pausen sad jeg og spiste med Chad, og nogle andre af hans venner. Jeg snakkede selvfølgelig ikke med nogle af dem. Jeg havde et image som alene at opretholde.

Og da vi endelig havde fri, tog jeg direkte hjem. Chad skulle være sammen med nogle af hans venner.

På vej hjem skændes Grøn og Lilla. Blå var taget afsted igen. Og på grund af at Grøn og Lilla skændes, så var der heller ikke nogen der advarede mig om vasen. Den stod midt i gangen, og normalt ville jeg kunne mærke at den var der (når man er døv er ens sanser forstærket + jeg er en varulv), men jeg var distraheret på grund af min 16 årig fødselsdag, som skulle holdes om nogle få dage. Så derfor stødte jeg lige ind i den, og smadrede min fod. Okay en måske overdrev jeg en lille smule, men det gjorde ondt!