Blind Eyes-blue Eyes 2.

17.

"Eli!" Råbte den igen, og igen orkede jeg ikke at svare "du bliver nødt til at fokusere!" Lød den igen.

Jeg var for svimmel til fokusere på stemmen, så jeg gættede bare "blå? "

"Blå? Hvad mener du?" Spurgte stemmen igen, så jeg gættede igen.

"Grøn?"

"Hvad? Hvad mener du?"

"Lilla? " græd jeg nu, fordi at hovedpinen var slem og intet gav mening.

Jeg lige pludselig at blive løftet op, og varmen ved at blive krammet "det er mig James..." Hviskede han i mit øre, og jeg huskede lige pludselig øjeblikke fra natten, og panikken steg i mig. Jeg trak mig en smule tilbage, men han holdt mig fast "det er okay jeg hjælper dig! " hviskede han hurtigt, og tyssede på mig.

"Hvorfor gjorde i det her?" Spurgte jeg uden rigtigt at tænke over det, jeg havde på en eller anden måde ret til at vide det. På en eller anden måde havde jeg ret til at vide hvorfor de havde valgt at kidnappe en hel landsby af kvinder, børn, og uskyldige mennesker (eller varulve). Hvad havde de tænkt sig at gøre med dem? Måske troede de at de kunne kurerer os fra den forbandelse som vi havde valgt at kalde for en velsignelse. Vrede groede i mig.

"De tror at i er farlige!" Hviske han hurtig tilbage til mig "hjælp mig med at bevise det modsatte!".

Men jeg havde andre planer...

Han havde stadigvæk armene omkring mig.

Jeg tog fat omkring hans håndled, og satte mine negle/klør i ham indtil at jeg kunne høre ham skrige i smerte og mærkede den varme væske flyde ned af mine håndled. Så flyttede jeg min mund tæt på hans øre og hviske i et åndedrag "måske ER vi farlige... Måske er den eneste måde for jer at lære det på, hvis vi viser jer det."

Blå, Grøn, Lilla, Rød! Kan jeg få noget hjælp? Kaldte jeg men jeg stadigvæk havde mine klør i James håndled. Jeg tog dem ud, og ligesom jeg havde forventet, havde de andre jægere hørt James's skrig, og var kommet løbende.

Hvad lød som tusind støvler, kom løbende i min retning, og jeg kunne mærke adrenalinen suse igennem mig. Jeg gjorde mig klar til kamp, og ventede på mine åndelige venner.

Lige inden de andre jægere kom frem mærkede jeg et sus bag mig, men til min skuffelse var det kun rød der havde valgt at komme.

Han så vred ud, og råbte af min "JEG SAGDE AT DET VAR EN FÆLDE!!!" Jeg smilede af hvor nervøs han så ud.

Alle støvlerne kom løbende mod mig, men så stoppede de...
----
Undskyld fordi at jeg er så langsom og fordi at jeg kun udgiver korte kapitler men jeg er glad fordi i stadigvæk gider at læse😊
AA👽