Blind Eyes-blue Eyes 2.

Kapitel 5.

Jeg bliver nødt til at snakke med mor, om blå... oldemor. Tænkte jeg, da jeg gik op ad trapperne til healeren. Det var underligt at tænke på, at hende og blå var sammen, da hun var på min alder. Gad vide hvad de havde lavet. Måske kunne jeg hale nogle detaljer om min mor, ud af blå... Olde.

Snakke med mor, nummer 1. på listen over ting jeg skulle. Nummer 2. finde ud af hvad jeg skulle kalde blå/Oldemor. Men lige der kunne jeg se på at Blå/Olde, at vi nærmede os healeren.

Som barn havde jeg tit besøgt healeren. Han var meget interesseret i min "tilstand", og tog noter igennem hele min barndom. Så derfor kendte jeg ham også godt. Og fordi jeg kendte ham så godt, var velkomsten hjertelig.

"Eli! " råbte han, og gav mig et kram.

Healeren var en gammel mand. Han havde skæg og knoglet fingre. Fordi han var en varulv, så levede han smule længere, og var heller ikke så nem modtagelig overfor sygdomme. Så han holdte sig godt.

"hej " fik jeg fremstammet. Den gamle mand var kendt for hans hårde kram.

Han trak sig tilbage, og begyndte at lede efter hans bog med notaterne omkring mig. Imens han gik og roede igennem hans bogstabler, spurgte han mig om dagen, skolen, min forældre, min bror, og om mig selv. Jeg svarede på alle spørgsmålene, og hørte at han havde fundet sin bog.

"her var den! " sagde han begejstret "men vent det er ikke den første endnu? " jeg plejede at blive tjekket hver måned den første "hvad laver du så her, hvis du ikke skal tjekkes" spurgte han.

Jeg rømmede mig "det er på grund af min 16 års fødselsdag... " svarede jeg.

"ja det er rigtigt! De er her om nogle dage? Ikke sandt? " spurgte han begejstret og jeg nikkede "ja hvad med den? " spurgte han.

"ja det er fordi, at jeg har tænkt mig at sige nej tak til en mage" svarede jeg, og med de ord kunne jeg næsten høre ham stoppe op.

"hvad mener du, med at du ikke vil have en mage? " spurgte han eftertænksomt.

"jeg har ikke lyst til at sige farvel til mine evner" svarede jeg ærligt "og jeg tror helt ærligt, at jeg klare mig bedre som blind".

Han begyndte at gå rundt i cirkler "så du har tænkt dig at sige nej tak? " spurgte han eftertænksomt, og jeg nikkede igen "og hvad for dig til at tro at du kan det? " spurgte han.

Jeg gik en smule i panik "alle siger at man bare kan sige nej tak, og så aldrig få en mage? Kan man ikke det? " spurgte jeg.

Han hostede inden han svarede "det siges at man kan sige det, men der er aldrig nogen der rent faktisk har gjort det... så det ved jeg ikke... " svarede han "men hvis det hjælper så kan jeg sige, at man aldrig får en mage før man er klar til det... "

Jeg nikkede, og satte mig ned, i den sofa der stod i hjørnet. Hele min plan faldt sammen. Men han havde dog sagt, at jeg ikke ville få en mage før jeg var klar til en. Og jeg var ikke klar til at få en. Healeren gik i gang med at spørge mig om flere spørgsmål, omkring min "tilstand". Jeg svarede med "ja" og "nej".

Jeg gik stille hjem. Blå, som jeg havde valgt at kalde hende, var også stille. Det var bedst sådan, jeg havde brug for tid til at tænke.

Da vi kom hjem, havde far lavet mad. Duften af mad fyldte huset.

"Eli? Kommer du og spiser? " råbte min mor inde fra spisestuen.

Jeg sukkede, og råbte så tilbage "Ja jeg kommer nu! "

Jeg gik ind i spisestuen, og satte mig ned.

"hvordan gik det hos healeren? " spurgte mor interesseret.

Jeg fandt ud af at min tallerken allerede var fyldt "det gik... " jeg havde ikke lyst at sige fint, så derfor sagde jeg "okay. Hvad spiser vi? " spurgte jeg.

"mor spiser salat, og resten af os spiser lam" svarede min bror Chad "hvorfor var du hos healeren? " spurgte han.

"jeg havde et problem" svarede jeg og begyndte på at spise.

"hvilket problem? " blev Chad ved.

En smule irriteret "noget med vores 16 års fødselsdag"

"hvad med vores 16 års fødselsdag? " spurgte han igen.

Jeg trak vejret igennem næsen, og ud mellem tænderne og skulle lige til at sige noget, da mor reddede mig.

"Chad? Kan du række mig salaten? " spurgte hun, og sendte sikkert et signal med øjnene.

Jeg forsatte med at spise, da jeg kom i tanke om blå. Hun var der ikke, lige på det tidspunkt.

"mor? kan jeg snakke med dig bagefter? " spurgte jeg.

Hun fik næsten maden galt i halsen, og da hun svarede var hun en smule for ivrig "Ja da! " resten af frokosten snakkede vi om hvordan vores 16 års skulle fejres.

---------

Hej!

jeg skal på ferie her om en uge så der bliver måske ikke lagt så meget op, men jeg skal prøve.

glædelig sidste skole dag!

stem, kommenter og følg mig så i ved hvornår jeg udgiver andre ting.

AA.