Blind Eyes-blue Eyes 2.

Kapitel 13.

"Wauw! " grinede han "Når man endelig tager en pæn pige i at stirre på en! Og så er hun blind"

Jeg grinede tilbage, og ignorerede at han havde kaldt mig pæn "undskyld"

"Jeg hedder James" sagde han "Jeg regner med at du er ny. Har du brug for noget hjælp? Du ved fordi du er... blind? "

I stedet for at blive fornærmet, over at han regnede min blindhed som et handicap, tog jeg imod tilbuddet "Ja, rent faktisk kunne jeg godt bruge noget hjælp, til at melde mig ind" svarede jeg.

"er du ikke meldt ind endnu? " spurgte han undrende.

Jeg fandt hurtigt på en løgn, som jeg kunne fodre ham med "Mine forældre er meget glemsomme! " grinede jeg falsk.

"Jamen så er det denne vej" svarede han, og pegede sikkert i en eller anden retning, som jeg jo ikke kunne se fordi jeg var bind.

Jeg rakte forsigtigt "Blind".

"Ups! Jeg er også rimelig glemsom" grinede han, og lagde sin arm om min skulder for at styre mig uden om mulige forhindringer.

"jeg fik aldrig helt fat dit navn? " spurgte James da vi gik ned af gangen.

Jeg overvejede at lyve, men valgte at sige sandheden "Ali" svarede jeg.

"Hej Ali" grinede han "hvor kommer du så fra? " spurgte han igen.

Denne gang ville det ikke være så nemt, at sige sandheden. Jeg kunne jo ikke sige at jeg boede i en eller anden ukendt landsby, i et eller andet ødeområde som jeg ikke engang kendte navnet på "Rundt omkring" svarede jeg bare.

Han drejede mig rundt om et hjørne, og forsatte med sin spørgsmål "flytter du meget? ".

Jeg opfattede hurtigt, at hvis jeg ikke ville have ham til at undre sig, måtte jeg opfinde en helt ny identitet. Jeg fik hurtigt stablet en sammen, uden for mange huller. "Jah det kan man vel godt sige, men den her gang er det bare mig".

"Er du flyttet her selv? " spurgte han, og lød imponeret.

"jah" svarede jeg.

Han lød til at være tilfreds med svaret, for han spurgte ikke flere spørgsmål. "Her er kontoret. Jeg følger dig ind" sagde han, og stoppede.

"det er fint, de... " nåede jeg at sige, inden jeg blev afbrudt.

"Godt! " svarede han og bankede på døren.

"Kom ind! " lød der en stemme inden for.

James åbnede døren, og lod mig gå ind først.

"Vi har en ny elev" sagde James da vi kom ind af døren.

Jeg stod akavet, og anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mine hænder. Jeg indså for sent at jeg ikke havde en plan. Hvad havde jeg tænkt mig at gøre? Bare tage pigen under armen, og skride hjem. Hvad mon min familie tænker? YES! Hun har fundet sin mage! HALLELUJA!? Hvad med Chad? Han ved ikke at det rent faktisk er hans mage jeg jæger!

Mens jeg stod og havde et mindre nervøst sammenbrud, var samtalen udenfor mit hoved gået videre. "Ali? " var der stemmer der kaldte, og jeg vågnede op igen.

"Ja! " svarede jeg, uden at ane hvad spørgsmålet var "undskyld, hvad var spørgsmålet? " spurgte jeg.

James lagde sin arm omkring min ryk, og jeg trak mig en smule sammen. Jeg var ikke vant til at folk rørte mig. "Han spørger hvad dit efternavn er" svarede James.

" fortissimus lunae" svarede jeg, og tilføjede "latinsk".

"for hvad? " spurgte James igen.

Det betød rent faktisk "månens mester" men jeg nøjedes med at sige "et eller andet med familie"

----

Hej! så er jeg tilbage fra en kort pause:)

Hilsen AA;)