Idiot

Taler du med en and, igen?

Jeg sat mig på en bænk, og skrev i min notesbog, livet er for kort til at hænge sig i små sager. Men jeg gør det alligevel...

En klog pige fortalt mig engang at forskelligheden gør os ens. Hun er min barndomsven, hun var den første der accepterer mig som jeg er.

Jeg så ud i luften, Evelyn.... Hvad mon der er blevet af hende? Hun er min barndomsven faktisk min første rigtige ven. Hun haf reddet min røv flere gange end vi begge to kan tælle. Da hun flyttede blev det LM der reddet min røv, men så blev jeg syg og han blev færdig med at studere. Så blev det drengene der redde min røv eller min søster. Jeg har mistet kontakten til dem alle... Men nu er LM tilbage i mit liv, burde jeg ikke være lykkelig? Nej for de mennesker der overhovedet har betydet noget for mig er kommet ud af mit liv!

For selvom jeg aldrig ville indrømme det, ville venner komme og gå.

Jeg så ned på ordenen jeg havde skrevet, en and kom hen til mig. "Hvad så and har du en rap replik til mig?" Jokede jeg, den sagde Rap. "Jeg kalder dig for Mikey Mouse, eller burde jeg sige Mikey Duck?" Jeg grinede hæst af min gode (not) joke. "Taler du med en and, igen?" Jeg vendte mig om og så Alex der smilede til mig. "Jaaa jeg elsker dem" sagde jeg og trak på skulderne. Hun nikkede med et grin "ryk en balle så er der plads til alle, ryk to så der er plads til en ko" sagde hun. Jeg smilede og rykkede en smule, hun sat sig ned ved siden af mig. "Nå" "såh" "ja" kort samtale.... Alex sukkede og så på søen, solen var på vej til at gå ned og det viste hendes øjne. Det var flot..... "Det smukt ikke sandt?" Spurgte Alex og kiggede på mig, "ja det smukt" sagde jeg og nikkede. Vi kiggede på solgangen og bare facineret over den. Jeg mærkede en lille hånd lagede sig ovenpå min, jeg kiggede ned. Og så hendes ene hånd var på min, et lille smil poppede frem. Jeg tog hende i hånden og nussede hendes lille spinkel hånd. Hun lænede sig mod mig og lagede sit hoved på min ene skulder. Vi sagde ikke et ord, bare nød det smukke syn, sammen. Så huske jeg noget Evelyn også havde sagt til mig....

Den ensomme ulv drømmer om en partner, ingen er alene. Husk det Michael, alene godt, men sammen er det bedste.

"Jeg skal hen til et tog" sagde Alex og slap min hånd, hvilket fik mig til at få en mærkelig kold fornemmelse der hvor hendes hånd lå før. "Ja det må du hellere" sagde jeg og krammede hende, hun smilede til mig før hun gik. Jeg tog min notesbog frem igen.

Jeg har ikke altid været et lige godt menneske. Jeg har kigget den anden vej da folk bad om hjælp. Det fortryder jeg nok mest, jeg husker den eneste tanke der kørte rundt i mit hoved; Hvorfor skulle jeg? De kæmper ikke min krig...

Jeg sukkede, tænkte på den mørke fortid, tænkte på hvor dum og kold jeg var. Tænke jeg skubbede folk væk, dem der ville mig det bedste, ingrorg jeg.....

//Såååååååh nu fik i et kapitel i dag, tillykke mor og far! For i dag er dagen de blev kærester. 27 år.... Ak ja\\