Under stjernerne

191 14 1
                                    

Jeg gik sammen med Rosie, LM, AZ og Alex. Det var mørkt mdn stjernerne så ned på os... Vi talte om alle de ting vi fortryder, pludselig var det blevet min tur. "Altså.... Det jeg fortryder mest af mange ting" grinede jeg. "Bare fortælle om to minder" sagde AZ, "ligesom os andre" sagde Rosie. Jeg valgte to øjeblikke...

Flashback

Jeg grinede og gav Martin fem, og bagefter Willy. Vi gik ud af butikken og sat os ind i bilen, "bro, hvad tror du din bror siger til det her?" Grinede Martin "han vil nok flippe over hans 15 årige bror har stjålet hans bil sammen med hans to venner. Og bagefter stjal noget far nogen butikker" grinede Willy. Han trykkede speeden i bund og vi grinede allesammen. Men pludselig hørte vi sirenerne "fuck" hviskede jeg og så på spejlet. Politi.... "Shit" sagde Willy og kørte hurtigere "crap!" Mumlede Martin. Efter en lille bil jagt kom vi i en celle.... Martin's stinkerne rige forældre hentede ham efter en halv time. Willy blev hentet af sin storebror efter godt to timer. Jeg måtte sove der.... Mine forældre nægtede at komme.... Jeg vågnede op og så min ven Evelyn "Forhelvede Michael tredje gang? Du burde holde dig for de drenge" jeg løb mod tremmerne. "Ja ja moar, hjælp mig!" Tiggede jeg, hun sukkede og sendte mig et dræberblik "en dag slår jeg dig ihjel, kald mig aldrig mor igen" sagde hun. Hun fik mig hurtigt ud og tog en arm om mig "ved du hvad Michael?" "Nej hvad Evelyn?" "Jeg tror sgu jeg er din skyttes engel"

Flashback slut

"Hvad stjal i dog?" Spurgte LM "en masse computer spil" grinede jeg, alle de andre grinede med. "Næste" sagde Alex, jeg tænkte lidt over det.

Flashback

Jeg er havnet i en celle igen, klokken lort om natten. Skulle havde været her i tre timer men jeg slog to politi mænd ned... Martin og Willy har forlænges forladt mig, det er bare typisk. Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved,  jo jeg får opmærksomhed... Pludselig kom Evelyn ud af det blå, hun så ikke just glad ud. Jeg smækkede et par hund øjne og sagde jeg aldrig ville gør det igen. "Ikke et tak?" Spurgte Evelyn, "huh?" Sagde jeg og så på hende imens vi gik. "Nå ja tak" sagde jeg og så lige ud "hvorfor bliver du ved?" Hviskede hun. Jeg så ned på mine fødder, "Michael jeg kan ikke redde dig om en uge" jeg stoppede op og så undrende på hende. "Hvad? Hvorfor ikke?" Spurgte jeg, hun sukkede højlydt "Michael jeg skal flytte" jeg stivne, det kunne hun ikke mene! "Nej!" Råbte jeg surt "Michael hører jeg er ked..." begyndt hun. "Nej du er jo ej! Du er ligeglad! Fint tag afsted jeg er da ligeglad" råbte jeg og løb hjem til mig selv. Det var sådan jeg fik sagt farvel til min første ven....

Flashback slut

"Hvis jeg kunne gør det om så gjorde jeg det" sagde jeg, de alle nikekde og vi gik ind i AZ's og Alex's hus. Og snakkede videre om alt og ingenting..... Jeg tog min notesbog op og skrev noget ned.

Hvis jeg kunne frøs jeg tiden, inden jeg dummer mig....

Hvorfor skriver jeg det her ned? Jeg krammede dem alle sammen farvel og skyndte mig hen til tog station. Toget kom kørende, jeg hoppede på og valgte en plads. Her var meget få mennesker..... De så alle trætte ud, ligesom mig, jeg var ærgerligt talt helt smadret....

//I er heldige! Endnu et kapitel!\\

Idiot Where stories live. Discover now