Random Texting ↠ lrh | ✓

5️⃣0️⃣

~25 December 2016~

[Vigtig spørgsmål i bunden - ikke det første men det andet lol]

Jeg tramper utilfreds ned i stuen - ufrivilligt.
Jeg blev trukket og skubbet herned. Af min søster.
Hvorfor tilgav jeg hende?

Da jeg kommer derned ser jeg overrasket rundt.
Far sidder smilende i sofaen overfor juletræet - med mors ynglingsskjorte på. Altså.. Mor købte den til ham en gang, og han har ikke rørt den siden hun døde..
Ikke før nu.
Hvad sker der her?
De har lagt en juleplan bag om rykken på mig.. Oh shit..

Juletræet lyser op, på grund af lyskæden der dækker noget af det, og det står ligeså fint som igår. Men der er noget anderledes ved det..
Jeg stirre på det i forfærdelig lang tid - hvilket nok i virkeligheden kun er 2 minutter, indtil at jeg opdager det.
Istedet for en stjerne på toppen, er der et billede af mor. Straks fyldes mine øjne med tåre, imens jeg betragter det høje juletræ, som jeg vil gætte på er højere end Luke. Og det er virkelig højt!

"Vi skiftede den falske plastikstjerne ud med en rigtig en" forklare min far, som også har tåre i øjnene - han skjuler det bare. Men jeg kender ham godt nok til at kunne se det.
Skønt det er morgen, og jeg står i en lyserød unicorndragt og morgenhår, tillader jeg alligevel mig selv at smile.
Seriøst.... Hvem smiler om morgenen klokken 8:00?
Ikke jeg.
Kun idag.
Fordi idag er der noget at smile for.
Min familie er samlet. Vi mangler et medlem.. Et meget vigtigt et, men vi er endelig samlet. Selv når vi var fire kunne vi ikke nå rundt om juletræet, men som tre? Vi ender med bare at hoppe fjollet rundt om det.
Min uperfekte far med det uglede morgenhår og det smil klistret fast på ansigtet, som jeg har ventet 4 måneder på at se.
Min perfekte søster i sin pingvindragt, men perfekt hår - ja.. Det overrasker os alle sammen.
Hvem fuck har perfekt hår om morgenen?
Og så er der mig. Den underlige pige med dårlig humor, ingen fremtid og intet talent.
Men bekymre det mig?
Næh.
Jeg er ligeglad.
Jeg finder ud af noget.
Jeg finder altid ud af noget.
Det er en egenskab jeg har arvet fra min mor.

Jeg fandt ud af at tilgive min resterende familie, og se os nu. Vi skriger i munden på hinanden, i et forgæves forsøg på at synge julesangene rigtigt, imens vi laver gadedrengehop rundt om et juletræ.
Vi er glade..
For første gang i rigtig lang tid.. Og det skaber en fremtid for mig.
En fremtid med min familie er alt jeg har brug for.
Hvem skulle have troet, at nogle vise ord fra en cute Australier og lidt fornuft var det eneste der skulle til for, at samle min ellers ødelagte familie igen?
Det gjorde jeg ikke.

Da vi forpustet stopper vores dansen og syngen, tager jeg hurtigt et billede at juletræet - med fokus på stjernen.
Jeg tweeter det..

@EllieJellyGo23: *Vedhæftet fil* Jeg lover at vi aldrig vil glemme dig mor..! Du var ikke kun vores mor, men vores stjerne. Stadigvæk. Jeg vil væde mit liv på, at du hænger oppe på himlen lige nu, og smiler over, at vi endelig er hele igen.

-

"Det mener du ikke vel?!!!!!" Skriger Chloe, imens hun glad hopper rundt i stuen, med sin nye Iphone 7 plus. Okay. Det misunder jeg da slet ikke.
Nope.
Det gør jeg faktisk..
Jeg sidder her i stuen, med min platte og rustne iPhone 5.. Eh.. Fedt.
Hvorfor ønskede jeg mig ikke sådan en?
Jeg ønskede mig intet. Jeg var for doven til, at lave en ønskeseddel og troede faktisk ikke, at vi skulle holde jul i år.
Nå.
Så overrasker det mig ikke, at jeg intet har fået endnu.

"Mig og sarkasme er ikke gode venner Chloe. Så jo. Det gør jeg" smiler far glad. Chloe hviner et par gange igen, og krammer så far i uendelig lang tid..
1 minut.

"Tak tak tak tak tak tak!" Smiler hun imens hun river den åben.
Vi får nok ikke mere kontakt med hende de næste mange timer.. Eller dage.
Mig og træet har en stirre konkurrence... Jeg kan ikke se flere gaver? Men.. Jeg har ingen fået?
Okay der var nok 7 i starten.. Men ingen af dem var mine?
Hader min familie mig virkelig så meget?
Thh.. Tak.

"Hvad har træet gjort dig honey?" Kommer det fra min far, der sidder afslappet i sofaen.
Som om du ikke ved det.
Oh og btw. Du er ved at få gråt hår!!!
Okay.. Dårligt diss..

"Jeg troede ikke at du kendte til sarkasme" snapper jeg, med hænderne begravet i mine lommer.
Far smiler fornøjet, og går så.
WHAT THE FUCK?
Går han bare?
Nar.
Han får ikke prisen for 'årets far!'
Nå.

"Farmor har sendt dig en gave" jeg kigger op på far, som er kommet ind i stuen igen - med en firkantet pakke.
Oh. I det mindste har en tænkt på mig!
Jeg tager imod den, og sætter mig tilbage i sofaen med gaven i hænderne. Forsigtigt åbner jeg den.. Faktisk river jeg ivrigt papiret af, but who cares? Det er en ligegyldig detalje.

"Er det..--"

"Mors dagbog? Jeps" svarer far smilende. Han smiler.. Selvom en af mors største og vigtigste ejendele er i mine hænder lige nu..
What the hell?
Hvorfor skulle jeg få den?

"Men.. Hvorfor mig?" Spørger jeg med tårer trillende ned af kinderne.
Det her er ikke bare en dagbog. Det er min mors dagbog.
Den dagbog som hun har gemt under sin seng i mange år, fordi hendes forældre ikke måtte finde den. Den dagbog som alle de værste, triste og fantastiske øjeblikke af hendes liv står i.
Og jeg får den?
Jeg er forvirret.

"Du har fortjent den. Din mor er væk.. Og jeg har endelig accepteret det. Jeg kan ikke gemme alle hendes ting for altid.. Du har været stærk på det sidste.. Det kan godt være, at jeg ikke har vist det, men jeg er stolt af dig El" min far krammer mig.. Hårdere end nogensinde før.
Jeg græder mod hans skulder, imens jeg lykkelig tager imod hans kram.
Det er ikke triste tåre. Det er glædeståre.
Men.. Jeg har fandme ikke været stærk.
Chloe har været den stærke.
Og hun får.. En iPhone?
Godt nok koster den.. Hvad? 6-7 tusinde kroner.. Men min mors dagbog er meget mere værd.
Den er flere millioner kroner værd for mig. Fordi den har været hendes. Alt hun har rørt ved er meget værd.
Hele vores hus er meget værd. Alle vores ting. Min far. Chloe.. Mig..
Jeg er ikke en eller anden pose lort, uden formål eller talent.. Verden har brug for mig.
Verden har brug for alle mennesker. Selv dem som ingen ved findes.
Bare jeg havde vidst det før jeg skød mig selv ned. Før jeg ødelagde mig selv totalt, og fjernede al' selvtillid i min krop.
Min mors død gjorde mig svag.. Men løftede mig også op. Jeg har lært noget af alt det her pis.
Jul er fandme en følelsesfuld ting..
Jeg er mega Hemmotional.
Altså.. Hemmings + emotional.. Kan i se det?
Nej?
Okay..

"Tak far!" Mumler jeg.
Det her kram har varet meget længere end Chloe og fars.. Det overrasker alle, da jeg slet ikke er kramme typen.

"Jeg ved godt at det måske er skuffende. Din søster fik en iPhone 7 plus.. Men jeg har overført penge til din konto, så du er slet ikke blevet snydt for noget som helst!" Forsikre han mig om, da vi trækker os fra krammet.
Jeg ryster på hovedet, og viser ham mors dagbog.

"Jeg føler mig ikke snydt. Jeg behøver ikke andet end den her" smiler jeg og vifter med den.

"Nå.. Men der er altså en ting til. Du har fået et brev.. Jeg kan ikke huske navnet.. Lucifer? Lewes? Louis? Lucas? Nope.. Jeg kan ikke huske det. Men konvolutten er oppe på dit værelse. Smut bare." og med det sagt er jeg skredet.
Jeg skal læse min mors dagbog MED DET SAMME!
Chloe bliver ikke den eneste der bliver umulig, at komme i kontakt med de næste par dage.
Hehehehehe.
Og jeg vil endda læse frivilligt.
Det overrasker alle sammen.

"OH OG TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN SKAT!" Er det sidste jeg høre før jeg smækker døren i.
Far og Chloe glemmer altid, at det er min fødselsdag.

Mor huskede det altid.

~~~~

Heeeeeeeej skønne venner!
Okay så.. Hvad er den bedste gave I fik igår?
Jeg er bare nysgerrig!
En af de bedste jeg fik var nok mit "kamera" som jeg ikke kan huske hvad hedder.. Instax mini 8 eller noget. Eller os var det mit 5sos merchandise.. [det er det nok]

Anyways.. Jeg har et vigtigt spørgsmål.. Eller jeg synes at det er vigtigt!
Synes I at jeg skal droppe de her lange "forfatterbeskeder" fordi nogle mennesker kan ikke li' dem og andre kan!
Jeg kan personligt godt li' dem, da det også viser lidt om mig personligt og så er det på en eller anden måde hyggeligt.
Idk..
Hvad synes I?
Hvis det er irriterende stopper jeg gerne..

- Luisa-m

Udgivet: 25/12-2016