6️⃣2️⃣

1.2K 45 26
                                    

~31 December 2016~

"Pas på hende!" Siger Liz faretruende til Luke, der endnu en gang sukker opgivende.
Ik' for noget Liz, men bare fordi vi er i Australien betyder det altså ikke, at jeg ikke kan klare mig selv.
Nu forstår jeg hvad Luke har imod drengenes beskyttende opførsel.

"For femte gang; det skal jeg nok!" Luke ruller med øjnene og får et advarende blik fra sin far.

"Du lader hende ikke være alene, og du lader hende slet ikke tage hjem selv! Hvis hun vil hjem tager I begge to hjem. Forstået?" Spørger Liz os begge to.
Hun opfører sig som jeg aldrig har været til fest før; hvilket jeg har!!

"Ja mor. Du glemmer at alle drengene er der, plus en masse andre folk!" Fortæller Luke hende irriteret.
I 15 minutter har vi stået i bryggerset og fået lange foredrag om, hvad vi skal gøre, hvad vi ikke skal gøre og hvad vi skal passe på.
Plus en masse andet pis.. Det er lidt cute tho'.

"Ja Luke. Det er det der bekymre mig!" Forklare Liz.
Luke ser på hende med et 'hvad-snakker-du-om-gamle-dame' blik. Well.. Jeg tænker det samme..?
Wtf?
Som om nogen vil gøre mig noget.
Desuden passer Luke på mig. Det har han både lovet mig og Liz.

"Hvorfor skulle mine venner gøre noget mod hende?" Spørger Luke. Godt spørgsmål.
Selvom jeg godt forstår at Liz bare beskytter mig, vil jeg meget gerne afsted nu..
Luke ser ud til at have det på samme måde.

"De er drenge. Hun er en smuk ung pige. Drenge har hormoner og lyster.. Og--"

"Nej mor!! Nu går vi!" Luke tager fat om min hånd og vender os om.

"Bare husk at vi ikke er hjemme. Vi kommer først i morgen eftermiddag" fortæller Liz os.

"Men ring hvis der er noget" kommer det fra Andrew.
Luke nikker og trækker mig med ud fra huset og ind i taxaen, som vi ringede til før Liz stoppede os med sine foredrag.
Mødre..
Stakkels chauffør der har siddet her og ventet på os i næsten 20 minutter.

"Undskyld! Min mor skulle holde et langt foredrag og--"

"Hvor skal I hen?" Afbryder manden bag rettet koldt. Uh..
jeg er faktisk overrasket over at han ventede på os.
Luke fortæller ham det og læner sig så tilbage i sædet.
Vi sidder begge bagerst og snakker.. Om alt muligt pis.
Ifølge Luke tager det ca. 20 minutter at køre derhen..
Det bare fedt.

"Er du nervøs?" Griner Luke hånende da jeg sidder og tripper med fødderne.
Jeg bider nervøst i min højre kind og leger med mine fingre.

"Nej." lyver jer. Luke ryster grinende på hovedet og tager fast i begge mine små og tynde hænder med hans store.

"De er mine venner. De bider ikke" smiler han.
Jeg fortsætter tripperiet og biderriet, imens jeg tænker over en masse ting.
Jeg tænker over hele 2016.
I starten af 2016 blev min mor dømt syg.
Midt i 2016 kom hun på hospitalet.. Og da der knap nok var noget af 2016 tilbage døde hun.
Jeg var så tæt på at gå ned. Jeg sværger at jeg havde tanker en 17'årig ikke burde have.
Jeg behøver nok ikke forklare hvad de tanker indebar vel?
Det er nok nemt at gætte.
Lige da jeg var tæt på at give op.. Skriver jeg til den her dumme dreng, som underligt nok ender med at rede mit liv.
Og det ved han ikke en gang..
Hvis jeg fortalte ham, at jeg var tæt på at begå selvmord da jeg skrev til ham, ville han flippe.
Det ville ødelægge hans dag og jeg vil ikke ødelægge flere dage.
Jeg ødelagde min mors sidste dage ved at sidde og græde, istedet for at få hende til at smile og have det godt.
Jeg ødelagde mine egne dage ved.. Alt muligt.
Underligt at han aldrig har spurgt hvorfor jeg altid har mit sorte gummi nirvana armbånd på.
Selv lige nu når jeg skal til fest og skal se fin ud har jeg det på.
Nu er det jo sådan at det er redt bredt og kan skjule et ar.
Men hey. Han droppede ud af skolen. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen.
Okay.. Jeg droppede også ud af skolen... men.. Yeah.
Wow jeg er emo idag.

"Ellie?" Jeg vågner op fra mine fucked up tanker og ser ind i Luke's blå øjne, som bliver ramt af lyset fra en gadelygte.
Jeg kigger hurtigt væk og kigger ud af forruden for at se at vi holder i kø.
Fedt.

"Er du okay?" Spørger Luke stille.
Jeg ser med et udtryksløst ansigt på ham og nikker så.
Da jeg mærker noget kilde min kind tørre jeg det hurtigt væk.
Hvornår begyndte jeg at græde? Shit chaufføren må tænke jeg er en freak.
Luke ligger sin arm omkring min skulder og trækker mig forsigtigt ind imod ham.

"Din mor ville have været stolt af dig Ellie" Luke hviler sit hoved på mit, som ligger på hans skulder.

"Hvorfor skulle hun være det?" Fnyser jeg.
Min mor ville ikke være stolt af mig!
Jeg har fucket mit liv så meget op, at jeg flere gange.. Selv imens jeg har kendt Luke har været ved at ende det.
Det ville hun ikke være stolt af. Hun ville være skuffet.

"Se på dig selv!-" det gør jeg.. Og det eneste jeg ser er en fattig pige som er for doven til, at børste sine tænder hver anden aften.
"Du er kommet så langt! Din mor døde og alligevel sidder du i en taxa.. I freaking Australien. Du klarede det El. Du gjorde hvad du lovede din mor før hun døde; du kom videre og har nu en fremtid!" Siger han optimistisk.
"Livet stinker, Yeah. Det gør det for alle sometimes.. Men du begynder i skole igen! Du fik samlet din familie igen, og du fik samlet os igen!" Han strammer grebet omkring mig og køre forsigtigt fingeren hen over gummi armbåndet som jeg aldrig fjerner.
Please ik' spørg ind til det. Please.

"Du er stærkere end du tror Ellie. Og jeg indrømmer gerne at jeg få gange har ønsket at være lige så stærk som dig.. For oh my God du er nok den sejeste pige jeg kender!" Jeg ser med store øjne på ham og har en ubeskrivelig følelse kørende rundt i maven.
Har han ret? Jeg har aldrig set sådan på det..
Jeg sværger at jeg kysser ham om lidt.
Mine øjne begynder stille at blive våde men Nope. Luke ødelægger det smukke moment med et grin.

"Ik' græd El. Du ødelægger bare din makeup" smiler han. Jeg ryster smilende på hovedet og kigger op i hans skinnende øjne.
Jeg skal lige til at lade mine læber røre hans da chaufføren bremser hårdt op, så mit hoved banker ind i Luke's bryst.

"Intet kysseri i min taxa!" Og så køre vi videre.
Typisk.
Han skulle os lige ødelægge vores moment..
Vi var så fucking tæt på.. ASARGH.
Jeg hader den chauffør.
Luke griner og kysser mig hurtigt på panden for derefter at hive mig mere ind imod ham.
Jeg er så freaking tæt på at sige de tre ord.. Men så stopper taxaen op og vi er her.
Crap.

~~~~

Jeg hader den chauffør.. Og omg. Jeg ved ikke en gang om jeg staver det rigtigt?
Gør jeg det?
De var så Close og så... Nebkfelsædæ
Idiot.
Okay så desværre er der ca. kun.. 1-2 kapitler tilbage.
AHMAGAAAARD
):
Hvad skal jeg gøre når jeg ikke har den her bog længere?
Trist ):
Nå men vi ses senere'!

- Luisa-m

Udgivet: 31/12-2016

Random Texting ↠ lrh | ✓Donde viven las historias. Descúbrelo ahora