Random Texting ↠ lrh | ✓

5️⃣3️⃣

~27 December 2016~

[Ella hvis nogle skulle være i tvivl^^]

Jeg træder død ud af flyveren, og vinker farvel til min selvskabsmakker de sidste fucking 15 timer - jeg døde næsten.
Min "sidemakker" var en gammel dame med gebis, krøllet gråt hår og en ørnenæse - og så var hun yderst snakkesaglig.
Vi snakkede om alt fra anden verdenskrig til tredje verdenskrig, som nok kommer nu da Trump er blevet President. Så snakkede vi om papegøjer - hendes yndlingsdyr - og om hendes bedsteven Jarold, som venter på hende i Sydney. En blå og gul ara, som hun har haft i nu 32 år.
Jep. Jeg har skam fået et helt foredrag om, hvor gamle de kan blive og det hele. Det viser sig, at hun bor i Sydney og har været på ferie i San Francisco for, at fejre sit barnebarns fødselsdag.
Det er en lang rejse for, at fejre en enkel fødselsdag - sådan skal en rigtig familie være.
Hun er en gammel dame. Jeg er overrasket over, at hun næsten ingen søvn behøvede.
Det gjorde jeg til gengæld, men jeg fik næsten ingen da hun blev ved med, at snakke til mig.
Så nu er jeg ved at falde om af søvnmangel, og lad os ikke glemme jetlaggen der sniger sig frem lige nu. Hvis jeg sætter mig ned er jeg sikker på, at jeg falder i søvn.
Please kom med det samme kuffert!

"Farvel søde ven. Er du nu sikker på, at du ikke vil have et bolsje med?" Spørger den gamle rustne dame, og rækker et sukkerfrit bolsje fra bunden af hendes taske, frem imod mig.

"Nej tak Grace. Jeg har mere brug for en energidrik" jeg gaber. Hun sukker imens hun ryster på hovedet.

"I unge får bare ikke nok søvn nu om dage" true.
Men til mit forsvar var det hende der holdte mig vågen.
Jeg ved alt om papegøjer nu! Promise!
Jeg smiler svagt og gnider mig træt i øjnene.

"Nej.." Sukker jeg imens jeg søger efter min kuffert på det der lorte rulle bånd.
Jeg sværger at jeg er mega tæt på, at sætte mig ned på det, og bare køre væk!

"U'h se! Min kuffert" hviner Grace og trækker besværligt den lille røde kuffert af båndet. Jeg tilbyder hende hjælp, men hun vifter mig bare væk.

"Jeg er kun 73 ikke 108" ler hun. Hun er nok to hoveder lavere end mig og lidt buttet - men vi er nu blevet meget gode veninder. Hun gav mig en hårelastik!
Og prøvede at fodre mig op med sukkerfrie bolsjer..

"Vi ses Ella ven. Og hils nu ham den hotte fyr med de blå øjne!" Hun vinker smilende.
Ja. Jeg fortalte om Luke og hun lyttede faktisk.
Selvom jeg mistænker hende for, at sove lidt under min forklaring....

"Det vil jeg når jeg ser ham!" Smiler jeg. Jeg bliver frisket lidt op ved tanken om, at jeg skal se Luke lige om lidt.
Jksnxsbeixe!
Fangirl skrig!
Jeg har savnet ham fucking meget!
Og lige om lidt kan jeg kramme luften ud af ham!
IIIIIIHHHH!
Jeg sværger at der er en hel sommerfuglesværm i min mave lige nu!

"Godt! Og fortæl ham nu det jeg fortalte dig!" Hun smiler så der kommer lidt flere rynker i hendes rosin hoved.
Jeg nikker.

"Det vil jeg gøre!" Og så smutter hun. Det hun sagde var faktisk lidt klogt. Hun gav mig ret gode råd. Jeg tager glad imod dem alle - hun har jo levet i mange år og har meget livserfaring.

Jeg vender mig om og kigger igen på det beskidte og ulækre bånd, da jeg spotter min sorte kuffert. Den er ikke bare sort, nej. Jeg har med en pensel og noget skrigepink maling skrevet: 'YOLO'. Det fedeste er, at skriften er selvlysende. Så når den ligger inde i det kolde rum, sammen med alle de andre grimme kufferter lyser den op.... Og er sej.. I guess..
Min mor hjalp mig..

Jeg tager kufferten og drager hen mod udgangen fra den her lorte lufthavn, proppet op med mennesker.

-