Friendzone eller mer'?

For evigt- virkelig forevigt

2 uger senere...det blev tid til at jeg skulle på Tour!,vi gik ind i bilen..tourbilen..alt var pakket, Lauge, Maria, Chris og vores chauffør Kian sad allerede i bilen. Vi var på vej til første spille job..Holstebro..vi kommer ud og det var en virkelig stor scene..klokken var blevet 17:00 og jeg kom ud på scenen..det var en fucking fed koncert!!, Touren gik så stærkt alt, alt, alt for stærkt!
Vær evig eneste koncert havde været SINDSGYG!, der havde været nogle fan projekter med nogle knæklys, papir hvor der står "elsker dig" "Thoaers for evigt" og alt den slags' jeg havde fået så sygt meget opbakning alle steder!! Det havde været den sygeste!!, virkelig aller sygeste Tour..jeg sad i bilen med Lauge og maria.. Jeg havde lige spillet i Kbh...vi var på vej mod Hellerup..jeg lagde et insta billede ud. Med et af mig, Lauge, Maria, Chris og Kian..som var blevet taget af en fan. Jeg skrev teksten "Tak for den vildeste Tour nogensinde, i er virkelig for optur. Gid den her drøm må vare for evigt! Af hjertet tak!, i er fantastiske!❤️" lagde det ud og smilte for mig selv.
Vi kom hjem og mig og Lauge gik ind i vores hus, vi lå og snakkede om hele turen hvordan den havde været og hvordan den havde gået

Det var nu fire måneder siden at mig og Anton gik fra hinanden, jeg savnede ham eller nej det gjorde jeg ikke eller hvad ? Gjorde jeg måske det? Nej hvem prøver jeg at narre. selvfølgelig savner jeg ham ikke, han var den største idiot overfor mig og det glemmer jeg aldrig, og jeg kommer aldrig til at tilgive ham nogensinde.

En lille tåre røg ned af min kind inderst inde elsker jeg ham så fandens højt!, han var det bedste der nogensinde var sket for mig men uden på og lidt indeni var han også fuldstændig ligegyldigt for mig. Han var som et overstået kapitel glemt, og ud af mit liv.

De her fire måneder er gået virkelig stærkt jeg har nået en masse jeg har lært en masse jeg har været på tour, udgivet et album, udgivet flere demoer og det har været det fedeste år nogensinde. det er allerede ved at være oktober snart i næste måned og så er det snart fem måneder siden mig og Anthon slog op.

Jeg kunne ikke få ham ud af mit hovede, lige meget hvor meget jeg prøvede, så var han der stadig jeg kunne ikke glemme ham.
Jeg ved ikke hvorfor men det kunne jeg bare ikke eller jeg ved egentlig godt hvorfor...? han var mit livs kærlighed men han vil ikke mig så hvad skal bruge det til? det hele er for sent nu så det er fuldstændig ligegyldigt. Alting er ligegyldigt, for evigt virkelig for evigt