Hospitalet..

224 9 3
                                    

"D/N"? "Er du vågen"? Jeg vender mig om på siden og ser min mor side i stolen ved siden af.. hvor ligger jeg egentlig? Jeg kigger forvirret rundt. "Er jeg på hospitalet?" Spørger jeg.
Min mor begynder at græde. "Hvad er der mor? Du gør mig bange!" Siger jeg nervøst, i håb om at hun ikke vil fortælle mig noget der kommer til at ødelægge alt lige nu.. og det vil endda være mega svært eftersom jeg personlig selv har ødelagt alt. Min mor får taget nogle dybe vejrtrækninger og kan endelig snakke nogenlunde uden en knust stemme. "Du blev ramt af en bil da dig, Jonas og Lauge var ude og gå. Bilen kunne ikke bremse og fortsatte mod dig, du blev næsten kvast mellem muren og bilen. Lægerne siger st det er et mirakel at du overlevede!" Siger hun. Hun begynder at græde hysterisk igen. "Hvordan kan jeg næsten blive kvast?" Spørger jeg. "Heldigvis var der en stor sten ved muren, den tog noget af styrken fra bilen. Uden den ville du have været blevet dræbt." Græder hun.

Det her var lige et hurtigt kapitel:)
Undskyld for at jeg ikke har postet, men har bare haft en periode hvor jeg virkelig ikke gad wattpad:/ MEN jeg er tilbage nu:) jeg siger ikke at der kommer noget op hver dag, men tit.

Det kommer selvfølgelig an på om i vil have kapitler hverdag, men hvor de er korte eller om i vil have et kapitel om ugen som er langt? Det må i meget gerne svarer på:))

Jeg Elsker Dig Jo 2Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang