(Lidt vildsomt afsnit ❌)
Det stod en masse læger rundt om ham
Gerd-Anne kom over til os, hun tog os udenfor, jeg begyndte skubbe imod, græde og råbe
NEEEJ MARTINUUUS! JEG KOMMER! Råbte jeg
Marcus og Gerd-Anne fik mig ud og lukkede døren, jeg kæmpede stadig imod! Marcus tog rundt om mine arme
Fanny rolig! Sagde han
DER MÅ IKKE SKE HAM NOGET! Skreg jeg! Jeg græd helt vildt!! Og kunne næsten ikke få vejret! Hvad skete der lige der?
De fik sat mig ned i en stol, jeg græd stadig...
Jeg rejste mig op af stolen, jeg gik frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage jeg tog mine hænder op på hovedet...! Jeg begyndte at hyperventilere!! Marcus rejste sig og tog fat på mine skuldre, han kiggede mig i øjnene
Fanny! Rolig!! Lægerne gør ALT! For at det nok skal gå!! Sagde han
Jeg satte mig igen.. det var et forfærdeligt syn!
Jeg faldt i søvn..
(3 timer senere)
Marcus ruskede stille i mig
Godaften sovetryne! Sagde han
Jeg kiggede rundt, Gerd-Anne stod og snakkede med nogle læger
Vi må gerne gå ind og se ham! Sagde Marcus
Jeg rejste mig og vi gik derind sammen
Marcus åbnede døren... han lå i en hospital seng med en masse slanger! Vi gik over til sengen
Jeg satte mig på en stol ved siden af ham, jeg kiggede op på Marcus, jeg nåede lige at se han tørrede en tåre væk. Jeg rejste mig op og gik over til ham og krammede ham, jeg kunne hære at han begyndte at græde
Jeg er glad for at du er her Fanny! Sagde han og snøftede
Jeg gav ham et lille klem
Der var noget? En lyd?? Vi kiggede på martinus... han var vågnet
Årh!... jeg løb over til ham, jeg begyndte at græde igen,
årh martinus jeg er så glad for at se dig!
Det er jeg også.. sagde han stille
Hvad skete der med martinus i telefonen? Kan Fanny tåle at græde så meget?? ❤❤💚❤❤
YOU ARE READING
Var det kærlighed? - (AFSLUTTET)
FanfictionSæson 1: ham... Jeg løb ned af gangen. Jeg stødte ind i en, jeg kiggede op. Nej nej nej! Det var martinus! Han måtte ikke se mig sådan her Sæson 2: bare bedste venner? "Ja vi kyssede... jeg er ikke stolt..." Tager det en drejning i fanny's liv...
