*bryllups dagen*
Dørene går op og jeg er helt vildt nervøs... alle kigger på mig når jeg går op mod alteret i min lange hvide kjole. Jeg kigger op og ser Martinus stå for enden. Det gør mig så glad at vi er nået hertil! Helt så jeg får en lille tåre i øjet...
Jeg stiller mig foran Martinus og kan se at han er lige ved at begynde at græde. Han mumler stille til mig "hvor er du dog smuk" og der kommer en lille tåre fra hans øjenkrog. Hvor er han dog sød!
"Vi er samlet her idag for at bringe to mennesker sammen til livets ende." Siger præsten
"Martinus Gunnarsen. Vil Du tage fanny Jakobsen som din hustru?"
"Ja"
Jeg kigger ned på min mor og Gerd Anne der sidder sammen med Emma og nora
"Fanny Jakobsen. Vil du tage Martinus Gunnarsen som din ægtemand?" (Er ikk helt sikker på hvad det hedder hehe)
"Ja"
"Vi kan nu kalde jer for mand og hustru, du må kysse din brud"
Martinus smiler til mig og tager hans hånd bag min nakke for at trække mig ind i et kys... efter kysset går vi ned langs kirkegulvet...
Hold da op hvor jeg dog elsker den dreng........
Det var afslutningen på var det kærlighed!! Tusind tak for at i ville læse med! Det er stort når der er så mange der vil læse ens historie. Håber virkelig i kunne lide den! Hop ind og læs min anden (nye) historie 'forelsket i min kidnapper' det bliver mit næste hit;)
YOU ARE READING
Var det kærlighed? - (AFSLUTTET)
FanfictionSæson 1: ham... Jeg løb ned af gangen. Jeg stødte ind i en, jeg kiggede op. Nej nej nej! Det var martinus! Han måtte ikke se mig sådan her Sæson 2: bare bedste venner? "Ja vi kyssede... jeg er ikke stolt..." Tager det en drejning i fanny's liv...
