"Martinus..."
--------
Jeg sidder på et værelse sammen med Gerd Anne og får snakket ud. Hun er virkelig til god hjælp! Hun forstår mig og hjælper mig ud af problemer, hun er næsten som min anden mor
"Jeg...jeg... jeg ville jo ikke.. mene det på.. på den måde" snøfter jeg
"Shhhhh.. nej det ved jeg søde"
*ARH DET HELE GIK SÅ GODT INDTIL DU KOM MARCUS!
Kunne man høre Martinus råbe inde fra det andet rum hvor kjell-Erik var ved at tale med drengene. Jeg bryder ud i gråd af at høre ham så sur og ked af det... jeg fortryder virkelig..
"Søde hør her.. Martinus ved godt at du ikke gjorde det med vilje og han elsker dig så højt, det er derfor han reagere sådan her." Siger Gerd Anne til mig
"Jeg vil bare gerne snakke med ham...
"Ja... jeg finder ham lige"
Og så gik hun ud for at hente Martinus. Jeg gik ud på badeværelset for at lige tørre det værste maskere væk fra mine øjne...
Jeg kigger op i spejlet og ser Martinus stå bag mig med halv opsvulmede røde øjne ligesom mig...
"Martinus, du ved jeg ikk" han afbrød mig
"Ja jeg ved det godt." Sagde han
Jeg kigger stadig ind i spejlet men kniber så øjnene i så der ryger en sidste tåre ud...
"Hader du mig?..."
der kom ikke et svar?.. jeg kunne mærke hans hænder på min talje der kørte rundt om min mave. Han lagde sit hoved ind i min nakke
"Jeg vil aldrig hade dig og jeg ved at det kys ikke betød noget for dig. Marcus sagde det bare var et slags farvel.. fanny jeg elsker dig overalt på jorden og derfor tror jeg dette er det rette tidspunkt!" Han kyssede mig på halsen og tog min hånd, så trak han mig med ud i stuen på hotellet hvor Gerd Anne, kjell-Erik og Marcus stod. Jeg kiggede lige trist på ham, men han så ret så tilfreds ud?... jeg forstod egentlig ikke hvorfor de alle var herinde?
Martinus stilte mig foran sig og kiggede mig dybt i øjnene.
"Fanny. Den dag i skolen med smoothien var den dag jeg faldt for den smukkeste, sjoveste, romantiske, fantastiske pige. Jeg elsker dig så højt og jeg vil aldrig give slip på dig ligemeget hvad der sker!" Han kiggede hurtigt over på Marcus
"Du er den jeg vil være sammen med for altid. Du gav mig også den bedste gave jeg nogen sinde kunne få. At blive far. Til den sødeste lille baby som kalder dig mor.... Fanny..." han gik ned på 1 knæ.
"Vil du gifte dig med mig?"
Skal jeg lave et afsnit mere? ;)
Snap (larkedk)
Insta (larke.trampedach)
YOU ARE READING
Var det kærlighed? - (AFSLUTTET)
FanfictionSæson 1: ham... Jeg løb ned af gangen. Jeg stødte ind i en, jeg kiggede op. Nej nej nej! Det var martinus! Han måtte ikke se mig sådan her Sæson 2: bare bedste venner? "Ja vi kyssede... jeg er ikke stolt..." Tager det en drejning i fanny's liv...
