Var det kærlighed? - (AFSLUTTET)

Tvillinger men forskellige

"Hvad laver hun her!!"
"Jooo, jeg tror hun vil snakke?"
"Om hvad?!"
"Jaa... hvordan det går osv?.. spørg hende?"
"Jeg kan ikke snakke med Julie" hviskede han

(Marcus p.o.v)

Jeg trampede hen af gulvet på vej ned af trappen! Jeg kom længere og længere ned og så hende sidde i sofaen med Martinus og nora. Jeg fik øjenkontakt med hende og hun rejste sig.
Jeg tog de sidste skridt mod ende og stod få meter fra hende
"Julie..."
Jeg kiggede hende stadig i øjnene
Der kom en akavet stemning i rummet
"Marcus jeg troede... jeg troede vi havde noget?"
Jeg kiggede over på Martinus, det gik op for mig at han havde fortalt hende om Rebecca
"Julie..." sagde jeg en gang til
Tiden stod helt stille intens vi kiggede på hinanden... hun hævede hånden langsomt, eller det var som om at alting var i slowmotion? Den kom tættere og tættere på mit ansigt.. jeg vidste godt hvad der skulle til at ske, Julie ville give mig en lussing og gå sin vej og Martinus vil begynde at skælde mig ud for ikke at have fortalt hende om Rebecca
Nå men ja ja der kommer hånden *SLAP* oh shit jeg havde glemt hvor hårdt hun egentlig slår. Jeg tog min hånd op til mit ansigt
"Aaargh for ***" hviskede jeg og bed smerten i mig!!
Jeg hørte døren smække bag mig og kiggede op på Martinus der stadig stod og kiggede, Fanny må have gået med nora så hun ikke så det
"Marcus!"
"Jeg ved det du behøver ikke at sige det, jeg går efter hende"
Jeg gik mod døren stadig med hånden på kinden. Det var noget af et salg!! Jeg åbnede døren og så at hun næsten var væk mellem træerne
"JULIE VENT!!"
Hun kiggede tilbage men gik videre igen. Jeg tog hurtigt mine sko på og løb efter hende

(Martinus P.O.V)

Jeg så Marcus lukke døren efter sig og løbe ud efter hende
"Det kan godt være at i er tvillinger men i er helt forskellige!" Hørte jeg en sige ude fra køkkenet
Jeg gik der ud og så Fanny stå med en sutteflaske og Nora i armene
"Du har ret" grinte jeg
Hun smilede til mig med det der smil som jeg slet ikke kan modstå!!
"Martinus vis der var en ting du måtte ændre hvad skulle det så være?" Spurgte hun
Jeg vidste allerede hvad jeg ville svare og det er nok også mit ønske i livet
"At ændre dit efternavn til Gunnarsen"
Der kom det igen, det smil på hendes læber. Jeg bevægede mig tættere på hende og stoppede op og kiggede ned på Nora
"Sover hun?"
"Ja næsten"
"Her lad mig"
Jeg tog nora med op på værelset og lagde hende i tramme sengen og gik ned igen
"Vågnede hun?"
"Nej nej" sagde jeg stille og bevægede mig hurtigt over mod hende

(Fanny P.O.V)

Det var som om han løb over til mig. Jeg vidste godt hvad han skulle til at gøre og jeg elsker det!

Uhhh aahha! Som i ved er jeg også begyndt på en anden Historie så gå ind og læs den!

~Lærke