Kapitel 8

297 15 0
                                        

Jeg hedder Julie ryger det ud af mig, jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle sige. Marcus tager heldigvis ordet, hun er den nye pige i klassen, og jeg tænkte at hun måske godt kunne bruge lidt hjælp til sine lektier. Pludselig slapper deres mor lidt mere af, hun giver mig hånden, præsentere sig selv og takker igen for hjælpen med poserne. Hun kigger på Marcus og Martinus som nu er begyndt at sidde og skubbe til hinanden ovre ved bordet, drenge siger hun lidt anklagende, hvorfor har i ikke budt jeres gæst på noget at drikke eller spise? Spørger hun dem, de kigger uvidende på hende og trækker på skuldrene, drengenes mor spørger om jeg vil have noget at drikke, jeg takker ja og får et glas æblejuice.
Jeg sætter mig hen til bordet igen og drengenes mor begynder at snakke med os, hvilket får samtalen i gang. Vi snakker faktisk i ret lang tid, og nu er det ikke om lektier, jeg lægger ikke mærke til at drengenes mor begynder at lave aftensmad, men jeg kigger pludselig på uret på min telefon og klokken er halv syv, shit, siger jeg, alle omkring mig kigger på mig på en lidt underlig måde, jeg burde gå hjem nu, det er alt for sent, min familie har nok allerede spist. Jeg begynder at lægge mine ting ned i min taske da Marcus spørger om jeg ikke vil spise med, jeg kigger spørgende på ham og derefter på hans mor, jo, selvfølgelig må du da det, siger deres mor, jeg smiler og siger at jeg meget gerne vil spise med, da jeg ser det svage smil på Marcus' læber, som han ikke kan skjule, får det mig til at rødme, og det kan jeg desværre heller ikke skjule.

Efter aftensmaden går jeg hjem, jeg skal heldigvis ikke så langt. Da jeg kommer op på mit værelse finder jeg igen min notesbog frem, og så skriver jeg.

Kære dagbog
I dag var jeg hjemme ved Marcus og Martinus, det var mega mærkeligt og mega akavet, indtil deres mor kom hjem, hun hjalp os lidt med at komme i gang med en samtale. Jeg blev der og fik lov til at spise med til aften, der blev også snakket en del, Marcus spurgte mig blandt andet med den audition på skolen, jeg fortalte at jeg ikke ved om jeg skal synge en sang eller fremsige en monolog (som selvfølgelig skal være på Norsk). Han vidste ikke hvad en monolog var, så han synes at jeg burde synge en sang, jeg tror at jeg gør begge dele, men jeg er stadig ikke helt sikker.
KH. Mig <3

-------------------------------------------------------

Note fra forfatter: Hvis du ikke ved hvad en monolog er så er det når en skuespiller har en samtale med sig selv, og det omvendte er en dialog, som er når en person har en samtale med en anden eller flere personer.

Tak fordi at i har fulgt med så langt :)

Vi er en hemmelighedWhere stories live. Discover now