Vi er en hemmelighed

Kapitel 9

Jeg har nu boet her i byen i lidt under en uge, jeg snakker stadig meget med Marcus og i dag skal jeg faktisk til audition. Jeg glæder mig helt vildt og er mega spændt.

Da jeg kommer ind i klassen sidder Marcus allerede ved vores bord, han sidder og spiller et eller andet på sin telefon, jeg går hen til ham og han kigger op på mig, Hei, er du spændt? Spørger han hvad skulle jeg være spændt over? Spørger jeg lidt dumt, din audition selvfølgelig, hvad har du besluttet dig for? Jeg bliver kort i tvivl om det er det rigtige jeg har valgt, men jeg overbeviser hurtigt mig selv om at det er det. Jeg skal synge anemonesangen fra en dansk musical og så skal jeg fremsige en monolog på norsk, hvilket jeg er lidt nervøs over siger jeg og kan mærke at jeg faktisk er meget nervøs, han kigger mig ind i øjnene og lægger sin hånd på min skulder, det skal nok gå, jeg kan tage med derned hvis det er du vil have det? Det giver et sug i min mave da jeg fatter hvad det er han lige har sagt, jeg kigger ned i bordet og kan mærke at jeg rødmer, da varmen igen begynder at forlade mine kinder kigger jeg ind i hans dejlige brune øjne, hvilket får varmen tilbage i mine kinder, jo, det må du gerne, siger jeg og kan ikke lade vær med at grine, og før jeg ved af det sidder vi begge og er ved at dø af grin, og alle ser på os som om at vi er to særlinge.

Da jeg kommer hjem finder jeg igen min lille notesbog og begynder at skrive.

Kære dagbog
Det gik rigtig godt til audition, Marcus var med og han hjalp mig med stemmeopvarmning inden jeg gik ind, sangen sad lige i skabet, hvis jeg selv skal sige det og monologen gik godt, der var kun et par få fejl på udtalen.
De voksne som afholdte auditionen smilede til mig da jeg var færdig og roste mig for min stemme, de sagde også at de godt kunne se at jeg har spillet teater før. Jeg er rigtig spændt på at få svar, hvilket de vil sende over mail om ca. To dage, jeg glæder mig freakin meget
KH. Mig <3

Det er i dag jeg får svar, jeg har en aftale med Marcus om at med det samme jeg får mailen med svaret så går jeg over til ham og åbner den, jeg er mega spændt og min computer står åben på min mail imens jeg sætter de sidste ting på plads, mit værelse er begyndt rent faktisk at ligne et værelse, det har også taget lang tid at blive færdig, jeg har boet her i en uge nu.
Min computer lyser op, jeg har fået en mail, mit hjerte banker for fulde drøn, jeg klapper computeren sammen, tager den under armen og løber over til Marcus, jeg glemmer helt at tage sko på, men det er også ligemeget da det stadigvæk er sommer og meget varmt.
Da jeg kommer derover og banker på er det deres mor der åbner døren, Hei Julie, hvad vil du? Spørger hun med et smil på læben og en sødme i stemmen som kun er der når man er velkommen, er Marcus hjemme? Spørger jeg, hun ryster på hovedet, han og Martinus gik over på fodboldbanen for ca. Tre kvarter siden, men du må gerne komme ind og vente hvis du vil. Jeg nikker og går indenfor.
Teknisk set har jeg kun været i køkkenet og ved spisebordet, jeg har ikke engang været på badeværelset hjemme ved dem.
Jeg går ind i stuen og ser mig lidt om, mine øjne falder på nogle billeder på væggen, det er billeder af drengene da de var små, jeg kan ikke lade vær med at smile over hvor mega cute de er, men jeg har lidt svært ved at se forskel på dem, de lignede hinanden meget dengang.

Jeg får at vide at jeg gerne må gå op på Marcus' værelse og vente hvis jeg vil, jeg går op ad trappen og finder hans værelse, det ligner et teenageværelse, en uredt seng, beskidt tøj på gulvet, beskidte tallerkener og glas og en masse andre ting som er typiske for en teenager at have. Jeg sætter mig ned på sengen, den er blød og alt herinde dufter af ham.

Jeg hører trin på trappen og Marcus dukker op, han smiler til mig da vi får øjenkontakt, jeg smiler og falder lidt i staver, jeg "vågner" hurtigt op og begynder at fumle efter min computer som ligger på dynen ved siden af mig. Jeg har fået svar siger jeg er kan mærke at jeg begynder at ryste, han går hurtigt hen til mig, sætter sig ved siden af mig og kigger på min computer. Jeg åbner mailen og der står
Kære Julie, vi har vurderet ud fra din fremragende præstation at vi gerne vil have dig med, og vi vil meget gerne tilbyde dig rollen som Julie.
Mange kærlige hilsner fra Marianne og Peter

Jeg kan ikke tro mine egne øjne, jeg skal spille Julie i Romeo og Julie, på Norsk. Jeg sætter computeren fra mig på sengen og rejser mig op, mine hænder og mine ben ryster, Marcus rejser sig og går over til mig er du okay? han ser nervøst på mig, jeg nikker og begynder at grine lidt imens mine øjne løber i vand, han ser meget forvirret på mig. Jeg ved ikke hvad der sker i mit hovede, jeg er bare så glad, og pludselig kan jeg mærke hans arme om mig, han dufter dejligt, men også lidt af sved, han holder bare om mig og jeg tror aldrig at jeg har været et sted hvor jeg følte mig mere afslappet og mere beskyttet end nu.