Vi er en hemmelighed

Kapitel 3

Jeg vågner ved at solen skinner mig i ansigtet, hvilket minder mig om at jeg skal spørge mine forældre om jeg kan få nogle gardiner. Jeg står op og finder noget tøj, det bliver en stor hættetrøje, nogle løse bukser og et par hyggestrømper.
Nedenunder er min mor ved at lave morgenmad, det ligner noget æg og bacon, det er min fars yndlingsmorgenmad og vi får det altid søndag morgen.
Efter jeg har spist går jeg igen op på mit værelse, alle flyttekasserne er blevet sat der op så det er bare med at gå i krig. Jeg starter med at lægge mit tøj på plads, kjoler, skjorter og bukser på bøjle og resten bliver foldet sammen og lagt ind på hylderne, skoene kan stå i bunden af skabet og der er skuffer til sokker og undertøj.
Da jeg begynder at sætte pynteting på plads kan jeg mærke tårerne presse sig på, det er billeder af min gamle klasse, fotoalbum fra klassefødselsdage, sommerhusturer med veninderne og billeder fra min første forestilling, jeg bliver pludselig ramt af en stor frygt, hvad nu hvis jeg ikke får nogle venner der vil være lige så gode som dem derhjemme, eller hvis jeg ikke kan komme til at spille teater fordi jeg ikke kan flydende norsk, jeg synker sammen på sengen og lader tårerne få frit løb, jeg sidder i mine egne tanker da døren går op og min lillebror kommer stormende ind, han leger med sine flyvemaskiner og "flyver" rundt i hele huset.
Jeg går ned ad trappen, tager min jakke og et par sko på, hvor skal du hen? Spørger min mor, Ingen steder svarer jeg afvisende jeg går bare en tur.
Der er ingen mennesker i byen, der er virkelig stille, men det er faktisk dejligt at kunne hører fuglene synge, der er helt vindstille så jeg får det hurtigt varm. Jeg går langt og ender på en fodboldbane, der er ingen mennesker, byen virker næsten død, Hvad fanden er det her for en by? Siger jeg højt til mig selv. Jeg kigger rundt og kan hverken hører eller se nogle mennesker, jeg kan kun hører nogle få biler i det fjerne. Jeg tager mine sko og strømper af så jeg kan mærke det bløde græs som er blevet varmet op af solen, og så forsvinder jeg ind i min egen verden af sang og dans, hvor verden er en scene og jeg spiller hovedrollen i mit livs musical.
Jeg synger af mine lungers fulde kraft og danser rundt, det er fantastisk og jeg kan ikke holde smilet tilbage, for en sang og en dans kan altid få mig i godt humør.
Men jeg bliver vækket af min vidunderlige trance fordi at jeg støder ind i en dreng.