Kapitel 2

499 17 0
                                        

Jeg vågner tidligt, solen er endnu ikke stået op og der er koldt på mit værelse, min lillebror har nok pillet ved min radiator igen, men jeg gider alligevel ikke at tænde den, for jeg kommer ikke tilbage.
Mit værelse er tomt, det eneste der er tilbage er en fold-ud-madres, min sovepose og en kuffert med de ting i som flyttemændene ikke tog da de kørte i forvejen med vores møbler for ca. En uge siden.
Da jeg kommer op i klassen kigger alle sammen på mig, mine to bedste veninder, Nichole og Thea, har allerede tårer i øjnene, de ved godt at jeg kun er her for at sige farvel.
Da jeg har delt farvel-småkager ud, kan jeg heller ikke mere, tårnene begynder at trille og jeg begynder at fortryde at jeg tog mascara på i morges.

Transportturen er lang, først skal vi kører op til færgen, den tur tager ca. En og en halv time, derefter venter der 2 timers sejlads til Oslo og så 1 time i fly fra Oslo til Trofors.

Så jeg starter noget musik, de nye remix med Marcus og Martinus' bae er fantastiske, så de kører bare på repeat.
Nok kan jeg li deres musik, men jeg er ikke overdrevet fan som har været til koncert, ved hvor de bor, hvad deres far og mor hedder og sådan noget, jeg er langt fra det man vil kalde en fangirl.

Det er mørkt da vi endelig ankommer til huset, jeg forstår ikke hvorfor det lige skulle være Trofors vi skulle flytte til, men det er nu helt fint med mig, det er en hyggelig lille by, og jeg kan ikke vente til at blive en del af lokalsamfundet.

Da jeg kommer op på mit værelse bliver jeg positivt overrasket, det er et okay stort værelse, jeg har et stort indbygget skab, men man kan vist ikke kalde det er walk-in-closet. Min dobbeltseng er blevet sat op og blomsterne i vinduet dufter, jeg går hen til vinduet og kigger ud, mit værelse vender ud mod haven, naturen er fortryllende smuk, jeg kan ikke rigtig se andre huse, men jeg kan se naboernes haver hvis jeg stikker hovedet ud af vinduet.
Det går pludselig op for mig at jeg er mega træt, jeg fik ikke sovet hverken i bilen, på færgen eller på flyet, så jeg smider mig på sengen og sekundet efter sover jeg.

Vi er en hemmelighedDonde viven las historias. Descúbrelo ahora