Vi er en hemmelighed

Kapitel 4

Jeg falder og slår min albue lidt men det er ikke slemt, drengen jeg stødte ind i smiler og rækker en hånd ned til at hjælpe mig op. Da jeg kommer op at stå smiler han bare til mig. Hans hår er sat op i en knold og han er iført fodboldtøj, jeg synes at hans ansigt virker bekendt, men jeg husker ikke hvor jeg før har set det. Vi har øjenkontakt i lidt tid før jeg lægger mærke til den flok af drenge der kommer bag ved ham, jeg skynder mig at tage mine sko og mine strømper og løber. Da jeg hurtigt kigger tilbage kan jeg se at han også kigger efter mig, men han bliver hurtigt forstyrret af en anden dreng, som ligner ham temmelig meget, men da han vender sig om og går længere ind på fodboldbanen, kan se at der står Marcus på hans fodboldtrøje.
Da jeg kommer hjem løber jeg direkte op på mit værelse, jeg finder en blank notesbog og begynder at skrive ned, for nogen må jeg altså dele det her med.
Kære dagbog
Jeg kan simpelthen ikke tro det, jeg tror faktisk at jeg er stødt ind i Marcus Gunnarsen i dag, ham sangeren. Det er jo fuldstændig surrealistisk, jeg kan slet ikke fatte det. Det kan ikke passe, jeg er jo bare en helt normal pige, det her sker ikke for helt normale piger, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det værste bliver når jeg skal skype med Thea i aften, hun er mega MM'er, men jeg ved ikke om jeg skal fortælle hende det.
KH. Mig <3
Jeg når lige at få skrevet det sidste da min mor kalder og siger at vi skal spise.

Nervøsiteten er der med det samme jeg åbner computeren og ringer op til Thea, jeg ved endnu ikke om jeg bør fortælle hende at jeg bor i den samme by som Marcus og Martinus, det går pludselig op for mig at jeg aldrig har fortalt hende til hvilken by jeg flyttede til, kun at den lå i Nordnorge.
Den velkendte Skype lyd kommer fra min computer og Thea dukker op på skærmen, vi snakker længe om løst og fast, men jeg nævner ikke at jeg bor i Trofors eller at jeg i dag stødte ind i Marcus, jeg vil ikke at hun bliver jaloux eller at hun begynder at fortælle det til alle, for jeg må indrømme at jeg selv har svært ved at holde det tilbage.

Da jeg har lagt på sidder jeg tilbage med en mærkelig følelse, en blandet følelse, jeg er glad, nervøs, lettet, spændt, ærligt talt kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg føler. Jeg rejser mig og begynder at pakke min skoletaske, den er meget let selvom jeg har computer i, men jeg glæder mig allerede til at få mine skolebøger, og til at møde mine klassekammerater. Da jeg er helt færdig med at gøre klar til i morgen går jeg nedenunder og ser tv med min mor og min far, da min lillebror allerede er kommet i seng, så da der nu er ro til det ser vi en engelsk film, for vi er meget enige om at vi ikke er helt klar til norsk fjernsyn endnu.