HE IS JUST A PLAYER...

Kapitel 7 // sidste besøg...

~sorry for stavefejl~

Lidt efter ringede det på døren. Jeg spurtede hele vejen nedenunder og hen for at åbne døren." Hey Caro!?" Sagde jeg og krammede hende hårdt indtil mig.
"hvad er det så der var så vigtigt?" Spørger hun spændt og klapper i hænderne." Moar! Sam!! Kan i ikke lige komme ned, Caroline er her!" Råbte jeg højt og kort efter kommer de gående ned.
" Hey Caro" smiler Sam flirtende så man er ved at bræk sig!. Jeg sender ham dræberblikket og han stopper.
" Jo altså" begynder min mor" vi skal flytte til New York på grund af noget med mit arbejde og da i jo umuligt kan undvære hindanen ville vi adoptere dig..?".
Først ser Caroline mega chokeret ud men så planeter der sig et stort smil på sine læber."OMG!!! Så bliver vi fucking tvillinger!?" Jublede hun og krammede min mor højt og bagefter mig.
" Men vil du det?" Spørger jeg dumt da jeg jo godt kender svaret." Ja selfølgelig!?" Jubler hun og klapper i hænderne" hvornår flytter vi?"
Vi kigger alle afventende på min mor." Altså vi kan flytte lidt når vi har lyst vi skal bare være ude inden næste mandag" siger hun" så vist i er klar kan vi tage afsted imorgen?".
" Okay" svare vi i kor. Sam er allerade væk sikkert for at gå op og pakke eller noget.

~senere~
Kl. 17:30 komme Caroline over og spiser. Lige nu er hende og mor over på børnehjemmet og få ordnet papirerne og fået pakket sine ting.
Jeg fået pakket alle mine ting, bort set fra nogle ting der står over på min reol. Jeg går over og sætter mine bøger ned i papkassen jeg havde i hånden.
Jeg kigger op og for øje på et biled af mig og Louis. Billede sidder i en smuk sølvramme med små sølvhjerter i det ene hjørne.
En trist, lille tåre triller ned af min kind. En til tåre triller ned da det ringer på døren." Jeg åbner!!" Råber Sam ind fra sit værelse og fortrin fra trappen kan høres.
Jeg gøre tårerne væk, ligger billedet ned i kassen og går ned af trappen.
"Hvem er du?" Høre jeg Sam sige."jeg er en af Cate's venner" lyder en velkendt stemme men jeg kan ikke lige sætte navn på.
Jeg går ud i opgangen og ser......."Jace?" Siger jeg og kigger undrende hen mod drengen der står ved hoveddøren og det store spørgsmålstegn (som også bliver kaldt Sam) også står
."hvad laver du her?" Spørger jeg koldt og krydser mine arme over brystet" fattede du det ikke første gang eller hvad?!" .
"jeg ville bare sige Hej min smukke" siger han køre en hånd gennem håret.
"nu styre du dig fanme! Jeg er ikke din smække noget! Jeg er min egen! Og jeg har faktisk travlt med at flytte så hvis du vil være så venlig at flytte din tunge røv ud af mit hus!?" Råber jeg vredt og anstrenger mig for ikke at slå ham. Han står helt i chok og ser næsten ked ud af det?.
" Flytter du?.....hvorhen?" Spørger han trist og lyder helt knust. Dårligt skuespil!.
"Ja jeg flytter til New York imorgen!" Vrisser jeg ad ham" og du behøver ikke at bruge tid på at finde Caroline for hun flytter med!".
Han står helt knust, men vender sig så hel tavst sig om og går ud af døren og ned af den lille sti.
"Farvel!" Siger jeg vredt og smækker døren i og da jeg vender mig om står spørgsmålstegnet chokeret tilbage og vil nu sikkert gerne have en forklaring... pokkers!

~om aftenen~
Jeg har fået pakket det sidste ned efter at jeg havde forklaret Sam det med Jace.
Han blev virkelig sur på ham men jeg fortalte ham at det kunne være ligemeget nu hvor vi skulle flytte.
Mor og Caroline var kommet tilbage og vi havde spist.
Klokken var nu ved at være mange og mig og Caro var nu gået op på mit næsten tomme værelse og lå nu i min store, dejlige dobbelt seng.
"godnat søs" siger jeg glad.
"godnat min tvilling" smiler hun og så falder vi hurtigt ind i drømmeland.......