Generation Mars

Prolog - År 2157

Han åbner døren. Træder ind. Det hele ligner et moderne hospital, det er bare mindre.
“Læg dig på båren, så du kan få dit sundhedstjek,” lyder en rar kvindestemme. Det lyder som om det kommer fra væggene, men der sidder sikkert en højtaler et sted. Han ligger sig ned. Alle der skal til Mars skal igennem et sundhedstjek. Han er bare den første, og frygter det stadig. Hvorfor blev han valgt? Det er der ingen der ved, men han kommer jo fra overklassen. Regeringen tænker ikke på andet end Projekt Mars. De har fundet fire 15-årige, to drenge og to piger. Alle er de lige bange. De burde være glade. Tænk at være de første på Mars, det vil gå over i verdenshistorien. Men hvad fedt er der ved at blive fjernet fra alt det kendte, alle vennerne og hele familien? Ikke så meget ifølge de nye astronauter. Men nogle skal jo være de første.

Maskinerne begynder at spænde ham fast. Han prøver at få styr på sit hjerte, men det vil ikke stoppe sit marathon i hans bryst. Maskinerne kommer nærmere hans hoved. Skulle de ikke tjekke hans helbred? En sprøjte kommer til syne og to sekunder senere befinder den sig i hans hovedpulsåre. En varm væske bevæger sig hurtigt gennem hans krop og han falder i en dyb søvn…

To timer senere bliver han hjulpet i rumdragten. Bedøvelsen svækker ham stadig, men han kan da nogenlunde gå selv. Han stiller sig klar ved siden af de andre unge astronauter. Døren går op, og de går alle ud mod raketten. Familie, jounalister og mange andre fejre dem på vejen, men de fire unge kan kun tænke på at holde sig oprejst. De går ind i elevatoren og kører med 100 km/t op mod raketten. Astronauterne kan ikke tælle tiden, deres evner er stadig svækket, men pludselig står de på rampen, og bevæger sig med rystende ben mod raketten. De har ikke snakket sammen før, og det bliver heller ikke nu. De sætter sig til rette, mens bedøvelsen langsomt tager til igen. Det må være så vi ikke mærker den hårde start, tænker de alle. Nedtællingen starter. 10… 9… Så er der ingen vej tilbage… 8… 7… 6… Måske var det en ret dum ide at sætte sig ind i raketten… 5… 4… 3… En grøn gas siver ind af ventilatinskanalen… 2…
“Er det meningen?” spørger den ene pige og peger på gassen. De andre prøver at trække på skuldrene, men forsøget mislykkes da selerne holder dem stramt fast. 1…

Raketten bliver sluppet og de stryger mod himlen. Den grønne gas lægger sig faretruende omkring dem. Idet de rammer jordens atmosfære lyder der et højt brag. De fire unge bliver rædsenslagne og familierne på jorden tager hånden op til munden, da de ser raketten eksplodere…