Generation Mars

Kapitel 2

Biiib!
Min PAH (Personal Arm Hologram) vibrere. Jeg trykker på mit håndled og min PAH kommer frem på min underarm. Det er en besked, men jeg kender ikke nummeret.

Ukendt: Hej Asha. Er du klar til imorgen?

Mig: Hvem er du?

Ukendt: Det er mig Zack. Fra PM9 :)

Mig: Hvor har du mit nummer fra?

Zack: Jeg spurgte vores kontaktperson fra PM9, og sagde jeg gerne ville lære de andre at kende før vi tog afsted ;P

Mig: Så du sidder og prøver at flirte med Klara Med K og mig, for at være sikker på ikke at ende alene?

Zack: 1 Jeg fik kun dit nummer og 2 hvorfor kalder du hende Klara Med K? Det lyder som om du laver sjov med hende ;P

Mig: 1 okay og 2 hvis man siger Klara Med K, når man skal præsentere sig selv hos de fattige sektore, så bliver man mobbet uanset hvad. Siger det bare.

Zack: Det skal jeg huske. ;)

Mig: Hvorfor sender du så mange smileys? Og hvorfor bruger du de gamle tegn? Selvom min PAH ikke er lige så ny og dyr som din, kan jeg godt se emojis!

Zack: Det ved jeg godt. Jeg synes bare de gamle har et mere hyggeligt og behageligt look... De nye er så virkelige at man tror nogen har hukket et hoved af og sendt det med posten...

Mig: Så du kan godt lide gamle ting? Læser du så også bøger af papir?

Zack: Ja. Det giver en bedre forståelse og en større respekt for bogen, synes jeg.

Mig: Jeg har altid gerne ville se en rigtig bog... Men vi har ikke nok penge til at købe én, og jeg har heller ikke noget adgangskort til de dyre butikker...

Zack: Jeg har masser! Vil du låne én?

Mig: Vi skal afsted imorgen, hvis du havde glemt det!

Zack: Så kom hjem til mig og kig på dem :D

Mig: Er det dit bedste scoretrick for at lokke en pige med hjem?