Generation Mars

Kapitel 11

Jeg HADER mit nye job! Det er så kedeligt, at det kun tog mig 3 minutter at forstå. Det eneste jeg skal gøre er at flytte den information drengene har skrevet ned, fra papir og ind i computerens system. Hvis drengene ikke har opfyldt kvoten, skal jeg sætte et kryds ved ‘halver frokost ration’, og hvis de har opfyldt kvoten, skal jeg gøre absolut ingenting. Det samme gælder for Klara. Hun har bare pigerne. Men hvis VI ikke opfylder kvoten, får vi overhovedet ingen frokost. Drengene har åbenbart mere brug for mad end os. Totalt uretfærdigt! Men det vidste jeg intet om i morges, så jeg tog kun et æble til morgenmad. Måske var et æble lidt for lidt, men der stod at æblerne ikke kunne holde sig i særlig lang tid, så jeg tænkte “Hvorfor ikke”? Louis var derimod meget klogere end mig og spiste hele to portioner suppe fra i går. Og nu sidder jeg så og sulter, fordi jeg jo ikke opfyldte kvoten i går. Fordi jeg jo ikke var her igår! Okay… Ingen mad er jo ikke verdens undergang. Jeg har slet ikke sovet hele natten, så det er en sejr bare at sidde vågen. Det er også det dumme brevs skyld! Hvis jeg ikke havde læst brevet, havde jeg ikke ligget og tænkt på Zack hele natten. Eller måske havde jeg… Han er ret lækker.
“Pist!” Hvor kom det fra?
“Pist, Asha!” Er det Zack?
“Asha, herovre!” Jeg kigger hen mod det punkt, jeg mener lyden kommer fra. Zack sidder i hug bag vandautomaten. Jeg går over og tager noget vand.
“Hvad laver du her?” Jeg prøver ikke at lyde alt for bange. Jeg burde ikke være i nærheden af ham, hvis brevet har ret.
“Jeg hørte at pigerne ikke fik mad den første dag, så jeg tog noget af min med. Her.” Han rækker mig en halv sandwich. Jeg tager imod den, og gemmer den under min trøje.
“Tak. Skynd dig tilbage så du kan opfylde kvoten!” Jeg prøver ikke at lyde for desperat. Jeg burde virkelig ikke være så tæt på ham.
“Det kan du vel sørge for jeg gør.” Han sender mig et smil. Er det bare mig, eller ligner det et frækt smil med en bagtanke? Jeg går tilbage til min computer og fortsætter arbejdet. Han skal ikke have en grund til at komme igen i morgen! Jeg bliver nødt til at opfylde kvoten i dag. Da Zack er forsvundet smider jeg sandwichen i skraldespanden. Hvad hvis den nu er forgiftet?

Da klokken endelig bliver 16.30, må vi gå. Jeg er mega træt. Dagen lyder ikke lang, men på Mars bliver den meget længere! Jeg løber hjem så jeg ikke behøver snakke med Klara. Jeg har slet ikke lyst til at snakke lige nu. I stedet løber jeg så hurtigt jeg kan, for at komme før Zack og Louis. Jeg når lige at træde ind i køkkenet da Louis går ind ad hoveddøren. Jeg skynder mig ind på mit værelse, og låser døren. Jeg finder Zacks bog frem og læser brevet igen. Kan det virkelig være sandt det her? Ville Regeringen ikke have holdt øje med sådan noget? Kan Zack virkelig være terrorist?