Da vi alle sammen sætter os til bords sidder Mia i midten af Gemma og jeg. Det var ikke bevidst men jeg er glad for det var sådan det endte.
"Har du mødt Mias forældre, Harry?" spørger Robin pludselig.
"Nej" smiler jeg.
"Vi kan ikke helt finde ud af om vi skal gøre det i en kommende weekend eller om vi bare skal vente til når vi tager til Danmark på tour" smiler jeg.
"Hvad arbejder dine forældre som?" spørger Gemma.
"Min mor er advokat og min far er læge" smiler hun.
Min mor og far bliver helt stille nede i enden. Jeg ved godt hvorfor, men jeg håber for alt i verden min far ikke siger noget dumt nu.
"Så må du da komme fra en familie med mange penge" siger min far.
Jeg kigger på ham med et seriøst blik. Det er ikke sådan noget man siger og det ved han godt.
"Øhm, jo det kan man vel godt sige jeg gjorde" siger hun stille.
"Men, det var ikke sådan at vi fik den nyeste Iphone eller vi havde den nyeste og dyreste bil. Vi havde en lejlighed i LA på et tidspunkt og det tror jeg er det meste vi har kunne 'blære' os med" smiler hun.
"Skulle i selv tjene jeres penge?" spørger jeg.
"Ja, vi fik aldrig lommepenge så hver eneste øre vi fik var enten fra konfirmationer, fødselsdage eller hvis vi fandt et job" smiler hun.
"Havde du et job som lille?" spørger Robin.
"Ja, jeg arbejde i et supermarked" smiler hun.
Jeg elsker hun bare kan fortælle så meget om sit liv og jeg faktisk ved det meste af det.
"Gud Harry, vi er alle sammen blevet inviteret til morfar fødselsdag på fredag så hvis i to har lyst til at komme med" smiler min mor.
Jeg kigger på Mia.
Hun skal bare sige nej, så skal jeg nok komme med en grund og det ved hun godt.
"Jeg har ferie, så jeg kan godt" smiler Mia.
"Jeg kan lige hente invitationen til jer" smiler min mor og rejser sig.
"Er du sikker for hele min familie kommer til at være der" hvisker til hende.
"Det er okay" smiler hun tilbage.
"Her" smiler min mor og stikker et stykke papir i hovedet på os.
"Tak" smiler jeg og tager i mod det.
"Er i færdige med at spise?" spørger min mor.
"Ja" smiler vi i kor.
"Lad mig hjælpe dig" smiler Mia og rejser sig.
"Tusind tak" smiler min mor og begynder at tage ud fra bordet.
Jeg læser invitationen igennem og lægger ned på bordet. Da jeg lægger den ned kigger min far, Robin og Gemma på mig.
"Hvad gjorde jeg den her gang?" spørger jeg forvirret.
"Jeg tror aldrig nogensinde jeg har mødt en pige som passer så godt til dig som hun gør" siger min far.
Det er nemt for ham at sige, han møder ikke rigtig så mange af mine kærester.
"Det er rigtig, man kan virkelig se i har en effekt på hinanden" smiler Robin.
Se, det er noget jeg tror på. Robin har mødt stort set alle mine kærester så det betyder meget når han siger det.
YOU ARE READING
The One Who Got Away #2
FanfictionAFSLUTTET Endelig skete det. Men, alligevel ikke. Eventyret mellem Mia og Harry, var lige ved at endelig lykkeligt lige indtil banken på døren, som måske kunne gå hen og ødelægge alt det de havde ventet på. Ville de smide alt det væk, bare fordi...
