Vi ender ud med at spille et spil alle fem.
Det er et spil som Mia ikke kender, så jeg håber for engangsskyld at jeg kan vinde over hende.
"Okay, så hvis man har en ti'er og en konge har man vundet?" spørger hun for at være sikker.
"Ja, intet kan slå det" smiler min mor.
"Okay, så jeg har vundet?" spørger hun og lægger sine kort ned.
"Nu har du ikke" griner jeg og bytter hendes kort ud med mine.
"Begynder held" smiler min mor.
"Ikke tro det, hun vinder seriøst i alt" griner jeg og blander kortende igen.
"Undtagen når jeg er på hold med dig, så er jeg ved at tabe" griner hun og alle griner med.
"Vi var på en flot tredje plads" smiler jeg stolt.
"Kun på grund af mig" griner hun.
Vi ender med at spille en masse forskellige spil i omkring en time før alle går i seng. Undtagen Mia og jeg. Vi sidder stadig nede i stuen, med en skål slik og vores the.
"Det var da ikke så slemt at møde mine forældre var det?" smiler jeg og tager armen om hende.
"Det var faktisk over alle mine forventinger" smiler hun.
"Jeg tænkte over det ikke" smiler jeg.
"Og vi kan godt tage til dine forældres fødselsdag" smiler jeg.
"Virkelig?" spørger hun overrasket.
"Ja" smiler jeg.
"Du havde ikke noget problem med at komme med til min bedstefars fødselsdag så kan jeg også komme hos dig" smiler jeg.
"Jeg ringer til dem når vi kommer tilbage til London" smiler hun og kysser mig.
"Når ja, jeg glemte at fortælle dig. Hver morgen tager min familie ud og løbe klokken 5 om morgen" smiler jeg.
"Hvad?" spørger hun hurtigt.
Da hun kigger på mig kan jeg ikke holde masken og det ved hun også godt.
"Du er så dårlig til at lyve" griner hun.
"Skuespiller er nok noget du aldrig bliver" smiler hun og kysser mig.
"Det går sgu nok" griner jeg og kysser hende.
"Skal vi gå i seng?" spørger jeg.
"Det kan vi godt" smiler hun og rejser sig.
"Skal vi sætte den i opvaskemaskinen eller noget?" spørger Mia da vi kommer ud i køkkenet med vores kopper.
"Bare stil dem i vasken med noget vand i" smiler jeg.
Da vi kommer op på mit værelse skifter vi hurtigt tøj jeg sætter mig ned på min seng mens Mia går ud på badeværelset.
Jeg er ret tilfreds med dagen i dag. Der skete ikke rigtig noget dårligt, og Mia virkede til at kunne lide min familie og de virkede til at kunne lide hende, så alt i alt var det fantastisk.
"Harry" smiler Mia og kommer ind på værelset.
"Det er mig" smiler jeg.
"Kan du ikke tage min halskæde af?" spørger hun.
"Jo da" smiler jeg og rejser mig.
Hun løfter sit hår op så jeg kan komme til.
"Det der med mine forældre" siger jeg stille. Bare lige for at afslutte den.
YOU ARE READING
The One Who Got Away #2
FanfictionAFSLUTTET Endelig skete det. Men, alligevel ikke. Eventyret mellem Mia og Harry, var lige ved at endelig lykkeligt lige indtil banken på døren, som måske kunne gå hen og ødelægge alt det de havde ventet på. Ville de smide alt det væk, bare fordi...
