Kapitel 4

517 12 0
                                    

Det ender med at vi ligger i sengen i en time og bare putter. Det er nok noget af det bedste jeg ved efter vi blev kærester.

Bare ligge sammen med hende, mens jeg aer hendes arm og vi bare snakker stille og roligt. Det er fantastisk.

"Jeg hader at ødelægge øjeblikke" siger hun pludselig.

"Nej nej, bare bliv. Vi siger bare du missede dit fly" smiler jeg.

"Godt forsøg" smiler hun og rejser sig.

"Jeg går i bad, så kan du lave morgenmad" smiler hun og kysser mig.

"Okay så" griner jeg og kysser hende før hun rejser sig fra sengen.

Jeg går ned i køkkenet og begynder at lave pandekager. Jeg gør normalt aldrig noget ud af min morgenmad, men det er Mia.

Jeg vil lave alt specielt for hende.

"Næh, har du lavet hjertepandekager?" smiler hun og sætter sig.

"Alt for dig" smiler jeg.

"Må jeg poste et billede af dem?" spørger hun.

"Du må gøre lige hvad du vil" smiler jeg.

"Smil" griner hun og tager et billede hvor man kan se pandekagerne og mig, som smiler.

Vi sætter os til at spise. Vi snakker mest bare om aftnen igår. 

Efter vi har spist tager jeg tøj på og så tager vi over til Mias lejlighed.

"Sikke meget julepynt du har oppe?" smiler jeg ironisk.

"Hold nu kæft, jeg har ikke købt noget" griner hun og tager sin kuffert.

"Måske skulle jeg have købt noget til dig" griner jeg.

"Det er lidt sent at gøre det nu" griner hun og går ud fra lejligheden.

"Jeg kommer hjem før dig d. 27 det kunne da være jeg skulle pynte din lejlighed" smiler jeg.

"Så den sidste dag i julen vil du hænge julepynt op i min lejlighed?" griner hun og låser sin dør.

"Bare så du kunne hade mig lidt fordi du skulle gå og hive det hele ned" smiler jeg og kysser hende.

"Jeg kan ikke hade dig" smiler hun.

"For jeg ville få dig til at hive det ned igen" griner hun og går ned af trappen.

"Det kommer ikke engang bag på mig at du ville" griner jeg.

"Er det heathrow du skal til?" spørger jeg da vi sætter os ind i bilen.

"Yes" smiler hun.

"Og du har alle dine gaver med?" spørger jeg.

"Jeg har mine forældres, Christophers, Frejas og jeg har den fra dig" smiler hun.

"Den sidste er den bedste" smiler jeg stolt.

"Det er i hvert fald den eneste jeg ikke kender til" smiler hun.

Jeg køre bevidst rigtig langsomt ud til lufthavnen. Bare så jeg kan få noget mere tid sammen med hende før vi begge tager afsted.

"Glæder du dig til at komme hjem?" spørger jeg da vi kommer til lufthavnen.

"Jeg tror det bliver hyggeligt nok, men jeg ved ikke helt om jeg glæder mig" smiler hun.

"Bare ring hvis du keder dig eller der sker noget" smiler jeg og tager hendes hånd.

"Tak" smiler hun og kysser mig.

Vi går udad bilen og jeg går over til hendes kuffert.

"Jeg kan altså godt selv tage min kuffert" smiler hun.

The One Who Got Away #2Opowieści tętniące życiem. Odkryj je teraz