Bange

• TO •

Efter min mobil har ringet med sin alarm et par gange, får jeg mig endelig taget sammen til at vågne. Jeg tænder lyset og rækker ud efter min mobil. Jeg var igang med at tjekke Facebook da jeg hører en ser og underlig, men stadig velkendt lyd.

Holy. Shit. Hvad i helvede var det? Ahhh nu husker jeg... Pranken. Jeg vil ikke have dem/ham/hende ind i mit hus... Da jeg går af sengen høre jeg endnu en lyd, men den lyder anderledes... jeg løber hen mod min dør bare for at finde en kniv som holder en note.

Hey skat. Vent på mig. Jeg er der snart, så vi kan lege nogle lege ;)

"FUCK AF!!" Råber jeg af huset og høre et ekko. Jeg sværger, jeg kan mærke øjne som stirrer på mig. Jeg er færdig med det her shit -tænkte jeg og stamper hårdt i gulvet. Jeg går mod min seng hvor min mobil ligger. Jeg ringer til min veninde og spørg om jeg kan overnatte hos hende... Hun svarede heldigvis ja, så jeg proppede min taske med tøj og andre nødvendige ting.

Jeg hader st indrømme det... men jeg er faktisk bange. En kniv?! Hvem bruger det i pranks??! Jeg er ved at blive godt overbevist om st det ikke er en prank...

•••

Jeg kommer over hos min veninde, Kendra's, hus. Vi laver alle mulige ting, lige fra at se et par film til at hoppe i hendes seng. Efterfølgende faldt vi k søvn.

•••

Jeg vågner om morgenen, og går hjem til mig selv. Nu da det er lyst og mindre skræmmende. Jeg vil se om jeg ka' finde nogle beviser eller noget andet fra den ubudne gæst fra igår.

Jeg går ind af hoved døren, men ser ikke andet en det sædvanlige. Kunne det havde været en drøm? Jeg går op til min dør til mit værelse. Min krop bliver ramt af kuldegysninger. Der er en lille flænge i døren til mit soveværelse, der hvor kniven var. Mine øjne bliver fyldt med tårer. Det her er alt for skræmmende for mig. Jeg hader det her. Jeg ville ønske st jeg kunne gære noget.... Jeg bliver nødt til st have en plan.

Min mobil ringer.

"Hello?" Spørg jeg, og lader som om at den person på den anden ende af telefonsamtalen ikke kan høre på min stemme at jeg lige har grædt.

"Hey baby m. Jeg kender dig, men kender du mig? Det er fortjent store spørgsmål" Siger en drenge-stemme gennem mobilen.

"Hvem fuck er det her?!! Er du den person som bliver ved med at stalke mig?!"  Siger jeg, nej, jeg skriger det.

Hans smågriner på en måde som jeg virkelig ikke bryder mig om. Det skræmmer mig, virkelig. "Det kan fu godt sige, søde. Jeg bliver nødt til at gå, men husk; Du er ikke alene".

Han lægger på. Jeg ligger mig i sengen, med bredte øjne.

"Hvad fanden var det?!" Spørg jeg mig selv, bange for min forstand.

Da jeg lukker øjnene, bliver jeg enig med mig selv om at give mig en peptalk, for at berolige mig... eller noget. Okay Alex. Det er fucking skræmmende, min husk på at det kun er en prank! Det er sikkert Frank. Ikk'?. Det er bare Frank. Jeg trækker vejret tungt da jeg opdagede at den sætning var mere et skræmmende spørgsmål end det var en tryg peptalk.

"Nåh, det hjalp ikk'"  brokkede jeg, for mig selv. "Whatever".

Jeg rejser mig, og forlader mit værelse. Jeg går ned af trapperne, to trin sf gangen. Jeg snupper min taske og skateboard fra gangen, og går ud af hoveddøren der allerede er åben. Så går turen til THansen!

"Tid til at købe nogle låse" mumlede jeg, mens jeg skatede ned langs fortovet. Jeg får kuldegysninger. Jeg er sikker på at jeg lige hørte det samme smågrin, som ham der pranker mig laver...