Jeg vågner med en plan. Jeg har tænkt mig at være vågen hele natten og finde ud af hvem der 'stalker' mig. Jeg går ned i tanken for at købe energridrik og leje nogle film fra film-butikken som ligger ved siden af. Jeg går hjem, og tager endnu en lur. Jeg har brug for en masse energi, hvis jeg skal klarer det her.
Okay, så, klokken er 10:00PM, det er på tide at tage mig sammen. Jeg sætter allerførst Shreck 2 på, og smider mig på sofaen. Min mobil ringer, og jeg får det største chok ever! Jeg kigger rystende på mobilen; Thank god, det er bare min mor!.
"Hey mor! Hvordan går det med bilen?" Spørg jeg lettet.
"Hej skat! De har lige fundet ud af at det er værrer end vi troede, så jeg bliver nødt til at blive her i et par dage. Jeg er så ked af det!!!! Vi ville tage en taxi, men det er for langt væk -og det har vi ikke råd til. Men, hvordan har du det?"
Jeg har det fint. Alt er fint" Lyver jeg.
"Dejligt at høre! Beklager skat, men jeg skal videre. Din far og jeg skal ud og spise. Elsker dig!".
"Elsker dig mor" Svarer jeg, og lægger på. Jeg rejser mig og laver nogle popcorn, så jeg kan spise dem til de film jeg har lejet.
Dørklokken ringede ved midnatstid. Jeg holder mig for munden, for ikke at skrige, og så gik hen mod døren, for at se gennem spion-hullet-tingen. Der er ikke nogle. Jeg åbner døren. Intet. Argh, en idiotisk børne-prank. Jeg lukkede døren, vendte mig om og løb direkte ind i en person.
Jeg faldt... typsik. Jeg så op, mere skræmt end nogensinde før. Det er en fyr... han kigger ned på mig. Han har en hat på, så jeg kan ikke se hans ansigt, men jeg kan tydeligt se det der smørrede smil. Jeg rejser mig op, stadig i chok.
"Hvem fuck er du? Og hvad laver du i mit hus?!" Spørg jeg. Fyrens smil breder sig endnu mere. Han kigger ned af mig.
"Slap af baby, jeg fortalte jo at jeg ville komme. Klar på nogle spil?"
"Nej. Forlad mit fucking hus, nu!" Sagde jeg og skubbede ham mod døren i et forsøg på t få ham til at skride. Men han rykker sig ikke en meter. Jeg ser op på ham, "Læt den fucking fede røv. Lige. Nu".
Nahhh, det er fint. Jeg har mere lyst til at overnatte her, sammen med dig" han læner sig mod væggen.
Jeg vendte mig om, og træk min mobil op af lommen. Hans arm sniger sig fra min skulder, ned f min arm og op til min hånd. Han tager min mobil fra mig, og smadrer den flere stykker. Jeg har ingen chance for at kunne kontakte nogle nu, fordi vi har ingen hustelefon. Jeg vende mig rystende om igen, mod ham, og nedstirrer hans smørrede smil. Jeg stormer op af træpperne og helt til mit værelse, og smækker min dør.
Jeg hører den mystiske fyrs grin. Jeg åbner vinduet og hopper ud. Jeg løber hele vejen hen ti Kendras hus, og prøver desperat at tilbageholde mine tårer af ren frygt.
ESTÁS LEYENDO
Bange
Misterio / SuspensoHey! Jeg er Alexandria. Jeg er ret normal, med et normalt liv... indtil den dag jeg begyndte at få skræmmende telefonopkald og breve. Hvem gør det her mod mig?!