Bange

• TI •

Jeg blinker af ren refleks og ser alting slørret. 

"Alex, Alex" Bliver der gentaget igen og igen. Mine øjne fokusere og jeg ser Jared står foran mig. Han smiller smørret.

"Endelig, du er oppe. Det er tid til at spille spiiiiiil" Siger han, og smiler igen. Jared tager et skridt frem i min retning, hvor jeg ligger, krøllet sammen på gulvet i hjørnet. Han tager fat i min arm, og hiver mig op på mine fødder.

"Fuck af, idiot" Hvæser jeg.

"Åh, du har stadig den der attitude der" Siger han. "Jeg kan lide det Al." Hvisker han i mit øre. Jeg får kuldegysninger af det kælenavn har givet mig. "Du er bare heldig, jeg er en god person. Nogle af mine venner ville allerede havde voldtaget dig og give dig prygl" Fortæller han. Mine kuldegysninger udvikler sig. 

Jared er ikke en god person.

Mit syn bliver nu helt sort, igen. Og jeg kan mærke båndet omkring mit hoved, igen. Jared bær' mig, som var jeg et stykke papir. Jeg føler mig selv bumpe op og ned. Da jeg bliver sat ned, og mine fødder rør jorden, bliver båndet fjernet fra mit ansigt. Hurtigt opfanger jeg nogle oplysninger om min omgivelser. 

Jeg er i et mørk rum, med beton vægge og loft. I væggen er der 4 stropper af et eller andet. Meget mærkeligt. I hjørnet er der en statue-ting iført sort tøj. 

Jeg vender mit hoved mod Jared, men han er der ikke. Han kommer bag fra, og skubber mig mod væggen. Når jeg finder ud af hvad der skal til at ske begynder mine øjne at svigte. Han hænger mig op på væggen i de der stropper der hænger fra væggen.

Jeg hænger nu på væggen. Bundet fast i anklerne og håndledende. Jeg prøver ikke engang at komme fri...

Mine øjne begynder at lukke sig i, og jeg er tilbage. Tilbage i mit hus, uden frygt. Tilbage til den tid jeg var lykkelig og i sikkerhed..... Med min mor og far ved min side. Vi sidder i sofaen og ser endnu et afsnit af Prison Break, mens vi nyder en pizza vi næsten lige har bestilt. Vi griner af et eller andet min far sagde og snap.

Med ét er jeg tilbage til virkeligheden. Bundet fast til en beton væg, med Jared og hans lager af knive foran mig. 

Jeg ser han tager en kniv i hånde. Han har de sidste 5 minutter studeret hver enkel kniv. Nu hvor han har den perfekte i hånden, kaster han den. Min puls ryger op. Mit hjertesalg slår hurtigere og mine åndedrag bliver tydeligere. Han ramte lige ved siden af min højre hoffte.

Jeg kigger op og ser Jared kører fingerspidserne hen af de knive han har tilbage. Han tænker. 

Jeg føler mig frosset.
Fyldt med frygt. 

Jared kigger i min retning, med en kniv i hånden. Han sigter ikke engang, han kaster bare...Og pludselig føler jeg en skrækkelig smerte i mit lår. Jeg skriger af smerte, og lo længere tid jeg gær det, jo mere bliver jeg drevet væk fra virkeligheden. 

Jeg presser mine øjne sammen, mens smerte bliver bygget større og større. Uanset hvor meget, eller hvor højt, jeg skriger. Hjælper det ikke.... Hver slag af ny smerte der rammer min krop, bliver værre og værre.

Mine skrig bliver højere og højere.

Jeg kigger ned af min krop og ser en meget stor og lang kniv i begge mine arme, begge mine lår og tre ved siden af mine hofte. Mit tøj er badet i mit blod. Jared går hen til mig, med et skævt smil, "Du har et dejligt smukt skrig"  Hvisker han i mit øre.

Efter det, besvimer jeg. jeg føler mig død.