Jared slæber mig ovenpå, og ind på badeværelset. Jeg træder først ind i badeværelset, hvorefter Jared lukker døren groft efter sig. Han står foran døren med sin pistol, så jeg har ingen mulighed for at flygte.
"Sid" Beordre han. Jeg sætter mig, lænet op af væggen. Så er vi her... face to face. "Hør her Alexandria. Jeg har en ny pige nu, så jeg har ikke rigtig brug for dig længere".
"Mener du, at du slipper mig fri" Siger jeg for første gang med et smil.
"Fjollede pigebarn... nej! Jeg har tænkt mig at dræbe dig" siger han med samme glæde.
Jared skyder mig i den højre fod, og jeg kan knap nok høre mine knogler knuse for mig skrig af kraftig smerte. Jeg klemmer mine øjne helt i, og bider mig så hårdt i min underlæbe at jeg kan smage blod.
"Ser du. Du var ikke så sjov som jeg havde troet", han skyder min venstre fod. Igen, græder jeg af ren smerte. "Så jeg håber på din veninde vil være mere sjov".
"Please! Hey, jeg beder dig! Dræb mig, og lad Kendra gå!" Græder jeg.
"Men nu det er ikke sådan det hænger sammen, er det vel...?" Hvisker Jared.
Jeg hulkede, og hulkede, og hulkede. Jeg hulkede for smerte, men mere for Kendra... Hun fortjener ikke det her. Det gør hun virkelig ikke.
Jared skyder mig i skulderen. Jeg kaster mere og mere blod op. "Please, ikk' gør det." beder jeg.
"Det er altid dejligt at høre en så hjælpeløs, bede om barmhjertighed og nåde. Jeg har altid elsket lyden af det. Jeg håber virkelig Kendra er lige så god".
"Nej" Hvisker jeg. Jeg mister for meget blod. Jeg kommer til at dø, hvis der ikk snart sker noget. Lige her. Lige nu. Jeg begynder at føle mig toget og svimmel. Farverne danser for øjnene af mig, før jeg lukker dem.
Det er det
ESTÁS LEYENDO
Bange
Misterio / SuspensoHey! Jeg er Alexandria. Jeg er ret normal, med et normalt liv... indtil den dag jeg begyndte at få skræmmende telefonopkald og breve. Hvem gør det her mod mig?!
