Bange

• SYV •

Jeg vågner med et tåget hoved. Jeg er så forvirret! Hvor er jeg? Hvad skete der? Jeg må nok være på hotelværelset. Jeg åbner mine øjne, og ser et mørkt rum.  Jeg kan ikke se nogle former fra personer eller skygger, fordi mine øjne er helt slørret. 

Jeg prøver at bevæge mig, og komme op fra sengen.... men jeg kan ikke. Hvad fuck? Jeg prøver at bevæge mig igen, men jeg kan hele tiden mærke et eller andet som strammer omkring mine ankler og håndled. Igen, Hvad fuck? Jeg er ikke på hotelværelset. 

Endelig forstår jeg hvad der er sket; Jeg er blevet kidnappet.

Jeg prøver rastløs at vride min krop, og skrige højere end mine lunger kunne holde til... det var alt i alt ret svært, taget i betragtning af alle de drugs stalker fyren har givet mig med en eller anden kanyle, gennem min arm.

Jeg  kan se noget fluorserende lys i det kolde rum. Jeg tvinger mine øjne til at tilpasse sig det skarpe lys, ved at åbne dem lidt efter lidt. Jeg ser Jared komme glidende ind i rummet, med det selv-samme smørrede smil.

"Alex" Siger han, så jeg nu ved at han kender mit navn.

"Fæhoved" Svare jeg med en venlig  og imødekommende stemme.

"Det er nok en dårlig idé at kalde mig det, skat. Især lige nu.

"Og hvorfor så det?" Jared går op til mig, lukker det gab der var mellem os før,  og er nu få centimeter fra mig.

"Fordi jeg har kontrollen nu, søde" Hvisker han tæt på mit øre, og trækker en kniv op af sin lomme.

"Du tror jeg er bange for dig bare fordi du har en kniv nu? Ved d hvad? Du kan gå fuck dig selv" Siger jeg hæst, men skarpt.

"hvis du ikke er bange for mig nu, så skal du nok blive det" - Idét han siger det trækker han kniven op mod min arm og begynder at skære. Jeg skriger i smerte, da blodet begyndte at løbe. Jeg tager ukontrolleret åndedrag mens Jared bare står der med sit smil, der går fra det ene øre til det andet. 

Alt i mit syne begynder at blive gråt, og tåget. Snart bliver alt sløret og inde for sekunder får jeg et blackout på grund af mangel af blod.